Adidas nedjusterer forventningerne efter svag Kina-udvikling

Den nye prognose baserer sig på et fortsat svagere salg i Kina og en lavere efterspørgsel fra forbrugerne på det vestlige marked.
Danske Kasper Rørsted er adm. direktør i Adidas-koncernen. | Foto: Michael Dalder/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X90041
Danske Kasper Rørsted er adm. direktør i Adidas-koncernen. | Foto: Michael Dalder/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X90041
AF MARKETWIRE

Den tyske sportstøjskæmpe Adidas har torsdag aften nedjusteret sine forventninger til hele 2022.

Koncernen regner nu med en vækst i omsætningen i konstante valutaer omkring 5 pct. mod førhen 5-9 pct. Samtidig ses bruttomarginen ende i 47,5 pct. mod oprindeligt udmeldte 49,0 pct.

Det skriver Bloomberg News.

Den nye prognose er baseret på fortsat svagere salg på det kinesiske marked og lageropbygning på vestlige markeder på grund af lavere efterspørgsel hos forbrugerne, oplyser det tyske selskab.

I tredje kvartal, viser foreløbige tal, var omsætningen på 6,41 mia. euro mod ventede ifølge Bloomberg News 6,57 mia. euro. Samlet set på alle andre markeder bortset fra Kina var der en tocifret vækstrate.

I tredje kvartal endte nettooverskuddet på 179 mio. euro mod 479 mio. euro i samme periode sidste år, men perioden var også påvirket af engangsomkostninger på næsten 300 mio. euro.

De samlede engangsomkostninger i 2022 ses på den baggrund at ende i 500 mio. euro, men de vil omvendt medføre en positiv effekt i samme størrelse i 2023.

Adidas har desuden lanceret et effektiviseringsprogram, som skal modgå det inflationære pres. Det vil koste yderligere 50 mio. euro i fjerde kvartal, men ventes at bidrage med besparelser på 500 mio. euro næste år samt et positivt bidrag til bundlinjen på 200 mio. euro.

Nike trækker sig helt fra det russiske marked

Fynske brødre startede webshop i forældres stue: ”Det skal blive sindssygt stort”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også