Zalando stiger 7,5 pct trods skuffende regnskab for andet kvartal

På trods af et lettere skuffende regnskab for andet kvartal stiger Zalando.
Driftsresultatet (EBIT) for andet kvartal lyder på 77,4 mio. euro mod analytikernes forventning på 80,6 mio. euro, skriver Bloomberg News.
Selskabets omsætning lå også lavere end de forventede 2,76 mia. euro, da de omsatte for 2,62 mia. euro.
Zalando forventer dog at vende tilbage til en sæson med vækst i anden del af 2022, skriver handelsvirksomheden i en pressemeddelelse. Det kunne være det der rykker aktiekursen op.
Aktien stiger med 7,5 pct. til 29,71 euro torsdag.