7-Eleven tester dronelevering i Sydkorea

I en prøveperiode resten af året tester conveniece-kæden i samarbejde med droneselskab levering af færdigmad og dagligvarer på tre minutter i sydkoreansk by.
Detailkæden 7-eleven går nye veje, eller rettere luftveje, for at nå kunderne. | Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix
Detailkæden 7-eleven går nye veje, eller rettere luftveje, for at nå kunderne. | Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Indbyggerne i den sydkoreanske by Gapyeong kan nu spare gåturen til kiosken, når trangen til en snack melder sig.

Convenience-kæden 7-Eleven tester resten af året flyvende levering af drikkevarer, sandwich og anden færdigmad til byens godt 60.000 indbyggere i samarbejde med dronevirksomheden Pablo Air . Det skriver Retail Insight.

Leveringen er gratis i prøveperioden og tilgængelig i dagtimerne fra kl. 10 til kl. 19 tirsdag til lørdag, fremgår det.

Dronetjenesten betjenes fra en leveringsstation centralt i byen, der er udstyret med et kontroltårn og en helikopterplads, hvor droner kan lette og lande efter levering af varer.

”Vi har løbende forberedt os på vores droneleveringstjenester blandt andet ved at opnå flyvetilladelser i de sidste to år,” udtaler en talsmand fra Pablo Air.

Hver drone kan have op til fem kilo ombord og har en gennemsnitsfart på 36 km i timen og en maksimal flyvetid på 25 minutter.

Udover projektet med 7-Eleven tester Pablo Air også dronelevering i et projekt i USA. I samme land har e-commerce-koncernen Amazon igennem flere år arbejdet på at udvikle pakkelevering med droner og har varslet en udrulning af servicen i snarlig fremtid.

Detailkæden 7-Eleven er er ejet af Seven & Holdings. I Danmark har den norske koncern Reitan Retail retten til at drive butikkerne.

7-Eleven pønser på automater og flere ubemandede butikker

7-Eleven lagde 10 procent til omsætningen i 2021

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også