Karsten Ree bliver medejer i nystartet detailkæde for overskudsvarer

Den nystartede danske detailkæde Basic & More, der sælger spildvarer fra kendte brands, har fået tilført 10 mio. kr. i ny kapital fra forretningsmanden Karsten Ree.
Karsten Ree bliver medejer og skyder 10 mio. kr. i Basic & More. | Foto: Stine Bidstrup/ERH
Karsten Ree bliver medejer og skyder 10 mio. kr. i Basic & More. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Detailkæden Basic & More, der sælger udgåede varer, restpartier og produkter med små skønhedsfejl inden for interiør, boligindretning og isenkram, har netop fået tilført 14 mio. kr. i kapital. Det skriver Finans.

Omtrent 10 mio. kr. kommer fra forretningsmanden bag Den Blå Avis og Bilbasen Karsten Rees holdingselskab, imens 4 mio. kr. stammer fra virksomheden selv.

Basic & More har i dag tre butikker i Aarhus, Kolding og Odense samt en webshop og er ifølge adm. direktør Rasmus Rask blevet taget godt imod af de virksomheder, der leverer overskudsvarer til forretningen.

”De vil gerne have deres varer ud at arbejde, i stedet for at de står og samler støv i et hjørne på deres fabrik eller lager,” siger han til Finans.

Til juni åbner Basic & More efter planen sin fjerde butik på landsplan i Aalborg. Kædens forventning er inden for to år at have 10 butikker rundt om i landet.

Imerco vil hæve toplinjen trods turbulent marked

Ny undersøgelse: Hver fjerde har ændret indkøbsvaner siden krigens start

Bestseller vil spore 25 millioner stykker tøj med blockchain

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også