Skatepro omsætter for rekordmange millioner

På bare fem år har den danske webshop omsat for mere end 2 mia. kr. Især coronakrisen har sat gang i salget.
Carsten Schmidt er direktør i Skatepro. | Foto: Mads Frost/JPA
Carsten Schmidt er direktør i Skatepro. | Foto: Mads Frost/JPA
CECILIE ALS MORTENSEN

Hvad der startede som et hobbyprojekt i 1990’erne er nu vokset til en tocifret millionforretning med salg til 25 lande og actionudstyr nok til at inspirere folk i alle aldre til at komme i gang med skateboard, rulleskøjter, BMX eller løbehjul.

Under coronakrisen er den danske webshop Skatepro, der holder til nær Aarhus, vokset så markant, at den nu for første gang er nødsaget til at offentliggøre sin omsætning.

Derfor afslører et nyt regnskab også, hvor mange penge der rent faktisk strømmer igennem den mere end 25 år gamle skatervirksomhed.

I 2021 har Skatepro omsat for knap 750 mio. kr. Det er mere end 100 mio. kr. mere end året forinden og mere end en fordobling af omsætningen i 2019, hvor coronakrisen fortsat ikke havde givet selskabet vind i sejlene.

Noget tyder dog på, at det fremover ikke er muligt at opretholde samme niveau. Ifølge regnskabet forventer Skatepro i år en omsætning på 560-610 mio. kr. Det skyldes bl.a. øgede energipriser, nye investeringer og højere materialeomkostninger.

”Efter to fantastiske år vil vi se en normalisering i e-handelsbranchen. Derudover vil krigen mellem Rusland og Ukraine have en negativ indflydelse på omsætningen og overskud i 2022,” skriver ledelsen i regnskabet.

Skatepro er stiftet af Jakob Høy Biegel i 1996. Han er i dag bestyrelsesformand i virksomheden. Selskabets direktør er Carsten Schmidt. Han blev medejer af Skatepro i 2010 og har siden august 2019 været direktør for brandet.

Virksomheden forventer i 2022 et overskud 20-25 mio. kr. Det er noget mindre end de 45 mio. kr., selskabet tjente efter skat i 2021.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også