Forsyningsproblemer og stigende nethandel øger efterspørgsel på lagerlokaler

Udbuddet af lokaler inden for lager og logistik er faldet markant det seneste år ifølge tal fra Ejendomstorvet.dk, og det skyldes bl.a. mere handel på nettet.
Jakopb Wegener er adm. direktør for portalen Ejendomstorvet, der bl.a. monitoere erhvervsmarkedet | Foto: PR / Ejendomstorvet.dk
Jakopb Wegener er adm. direktør for portalen Ejendomstorvet, der bl.a. monitoere erhvervsmarkedet | Foto: PR / Ejendomstorvet.dk

Der er rift om landets lokaler til lager og logistik, viser tal fra Ejendomstorvet.dk, der melder om historisk lav tomgang på området.

”Udbuddet er nede på 1,4 procent af de samlede arealer af lager- og logistiklokaler – det laveste, vi nogensinde har registreret i de næsten 20 år, vi har data for erhvervslokaler i Danmark. Udbuddet ligger under det meget lave niveau i 2007, da vi havde et kraftigt opsving lige inden finanskrisen.”

”Udbuddet toppede i 2011 med 6 procent, og siden er det faldet næsten hvert kvartal, dog med en opbremsning i 2019 og 2020,” siger Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk, der er en portal for erhvervslokaler drevet af landets erhvervsmæglere.

Ifølge to erhvervsmæglere bunder udviklingen dels i stigende e-handel og begrænset nybyggeri, men også de problemer i forsyningskæderne, som opstod under coronapandemien.

”Der er meget stor interesse for lokaler til lager og logistik fra både lejere og investorer. Det hænger blandt andet sammen med øget nethandel, og så har leveringsproblemer sat fokus på forsyningskæderne, fx i medicinalbranchen og life science. Nogle virksomheder prøver at sikre sig mere lagerplads for at undgå at løbe tør for materialer og varer,” siger analysechef Dragana Marina fra CBRE.

Danmark har i alt 74 mio. kvadratmeter lokaler til lager, logistik og produktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også