Lululemon løfter forventningerne

Den børsnoterede amerikanske sportsproducent og -forhandler står til kursstigning efter selskabet onsdag aften fremlagde regnskab.
Lululemon sælger sine produkter gennem forhandlere, men også gennem egen webshop, og derudover har selskabet også outlets i Nordamerika, Europa og APAC-regionen (Asien og stillehavsområdet, red.). | Foto: Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix
Lululemon sælger sine produkter gennem forhandlere, men også gennem egen webshop, og derudover har selskabet også outlets i Nordamerika, Europa og APAC-regionen (Asien og stillehavsområdet, red.). | Foto: Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE & DETAILWATCH

Amerikanske Lululemon, der producerer yogatøj og andet sportstøj og -udstyr, har udsigt til en aktiestigning torsdag.

I formarkedet løftes aktien 8,7 pct., efter at selskabet onsdag aften fremlagde regnskab og løftede de finansielle forventninger.

Selskabet sigter nu efter en indtjening per aktie på 14,27-14,47 dollar mod tidligere 14-14,20 dollar for hele det skæve regnskabsår. Dermed overgår forventningerne også analytikerne gennemsnitsestimat på 14,17 dollar per aktie.

Desuden vil selskabet udvide sit eksisterende aktietilbagekøbsprogram med 1 mia. dollar, skriver Bloomberg News.

Lululemon sælger sine produkter gennem forhandlere, men også gennem egen webshop, og derudover har selskabet også outlets i Nordamerika, Europa og APAC-regionen (Asien og stillehavsområdet, red.).

Lululemon er grundlagt i Canada i 1998, men spredte sig hurtigt til USA og blev børsnoteret i 2007. Selskabet har i dag fortsat hovedkvarter i den canadiske by Vancouver.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også