Adidas indgår sponsoraftale med FC København

Det tyske sportsbrand skal som led i aftalen blandt andet udvikle en serie af træningstøj og hverdagstøj.
Ifølge FC København er det første gang, at en nordisk klub laver en sådan aftale med Adidas.
Ifølge FC København er det første gang, at en nordisk klub laver en sådan aftale med Adidas.
AF MARKETWIRE

Efter flere års fremgang i både fodbolden og forretningen har FC København landet en stor sponsoraftale med Adidas, som sender fodboldklubben op i et eksklusivt selskab.

Det skriver Berlingske Business.

Som den eneste fodboldklub i Skandinavien har FCK indgået et samarbejde med Adidas, der betyder, at klubben opnår privilegier på niveau med større klubber som Celtic og Ajax.

”Aftalen med Adidas er en helt ny type, hvor vi er rykket op i en anden kategori. Vores trøjer skal igennem en global designproces, og det betyder, at vores trøjer ikke kommer til at ligne noget, andre klubber har,” siger Jacob Lauesen, der er kommerciel direktør i Parken.

Som led i aftalen vil det danske mesterhold ifølge mediet fra næste sæson få unikke spillertrøjer, som ikke minder om dem, de fleste andre danske klubber bærer.

Desuden vil Adidas udvikle en særlig serie af træningstøj og hverdagstøj under Adidas Originals-brandet, der også vil være forbundet med FCK-brandet.

Kontrakten, der løber frem til 2028, er kommet på plads, fordi der i dag er en større efterspørgsel på FCK-trøjer end tidligere, hvilket ikke mindst kan kædes sammen med den sportslige succes i Champions League.

Samtidig ser Adidas også en fordel i klubbens geografiske placering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også