Elbilsalget blev fordoblet i oktober

For tiende måned i træk stiger bilsalget sammenlignet med sidste år. Elbiler stod for næsten halvdelen.
Salget af elbiler er vokset markant det seneste år. | Foto: Finn Frandsen
Salget af elbiler er vokset markant det seneste år. | Foto: Finn Frandsen
AF RITZAU

Tal fra De Danske Bilimportører viser, at der er indregistreret 13.233 nye biler i oktober.

Det er 22 pct. mere end i samme måned sidste år, og dermed er der fremgang for tiende måned i træk efter et sløjt 2022.

Det er særligt i kategorien elbiler, at væksten kan mærkes.

Antalsmæssigt ligger oktobersalget af eldrevne biler dobbelt så højt som sidste år, og elbilerne udgjorde 47 procent af de solgte biler.

”I starten af året skabte særligt rentestigninger og inflation bekymring for bilsalget, men vi kan konstatere, at danskerne har stor appetit på nye biler – og særligt elbiler. Det er meget positivt for den grønne omstilling,” siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

Det stigende elbilsalg har fået flere dagligvarekoncerner som Coop og Salling Group til at investere i etableringen af ladestandere ved dagligvareforretningerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også