Styrelse advarer om legetøj med kvælningsfare for børn

Legetøjsproducenten Max Toys tilbagekalder legetøjstraktor solgt i hele landet på grund af kvælningsfare.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot
AF RITZAU

Sikkerhedsstyrelsen advarer om legetøj med kvælningsfare særligt for mindre børn.

Det skriver styrelsen på Facebook. Der er tale om legetøjsfiguren Spire Farm Tractor, der tilbagekaldes af producenten Max Toys, da den kan revne og frigive små dele, børn kan kvæles i.

”Advarsel”, skriver styrelsen i versaler i opslaget på Facebook og beder alle om at stoppe med at bruge legetøjstraktoren.

Produktet er solgt i BR, Føtex og Bilka både fysisk og online siden juni 2020.

Max Toys har foretaget en kvalitetskontrol af legetøjet, hvor de har fundet fejlen. I en meddelelse tilbagekalder virksomheden produkterne.

”Du skal stoppe med at bruge produktet og enten kassere det eller returnere det til butikken, hvor du har købt produktet, skriver producenten.”

Det vil være muligt at få pengene tilbage ved fremvisning af kvittering.

”Vi beklager situationen og håber på jeres medvirken til at få produkterne retur.”

Hvis man vil tjekke, om man har det specifikke produkt, kan man finde artikelnummeret på emballagen, mens det ved nyere produkter også står på batteridækslet under traktoren.

Det er legetøj med artikelnummeret 89017631, der tilbagekaldes på grund af fejlen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også