Herrelandsholdet skal løfte ungt nordjysk herretøjsmærke

De næste to år skal Shaping New Tomorrow klæde det danske fodboldlandshold på udenfor grønsværen.
Når de ikke er i landsholdstrøjen, vil spillere som Christian Eriksen de næste to år bære en kollektion fra Shaping New Tomorrow i forbindelse med samlinger og kampe. | Foto: Shaping New Tomorrow
Når de ikke er i landsholdstrøjen, vil spillere som Christian Eriksen de næste to år bære en kollektion fra Shaping New Tomorrow i forbindelse med samlinger og kampe. | Foto: Shaping New Tomorrow

Efter at have hentet landsholdsspiller Joakim Mæhle ind som frontfigur i august kan det nordjyske modebrand Shaping New Tomorrow nu skrive hele det danske herrefodboldlandshold på listen over ambassadører. Modevirksomheden har nemlig indgået en toårig tøjaftale med landsholdet.

Dermed skal Shaping New Tomorrow levere spillernes garderobe udenfor grønsværen frem til slutningen af 2024 med en såkaldt Landsholdskollektion, oplyser parterne i en meddelelse. Landsholdskollektionen vil også være til salg i brandets 10 danske og tyske butikker.

Samarbejdet er opstået på foranledning af en af landsholdsspillerne, lyder det. Hvilken spiller melder historien ikke noget om. Det er dog ikke hver dag, at spillerne selv beder DBU om at række ud til en mulig samarbejdspartner, siger Christian Nørkjær, chef for herrelandsholdet.

”Det er en ny type af samarbejde, som er rigtig spændende for DBU, fordi det gensidigt skaber værdi. Samtidig er Shaping New Tomorrow et nyt up-coming, dansk brand, der matcher DBU og landsholdet godt på alle punkter. Det er den perfekte kombination af klassisk tøj og sportstøj,” siger han.

Ifølge adm. direktør for tøjmærket Kasper Ulrich har DBU været meget åbne omkring Shaping New Tomorrows ønsker til samarbejdet.

”De er blandt andet gået med til at udvide rammerne for denne type af kommercielle parløb, så spillerne indtager en mere aktiv rolle end tidligere i forbindelse med denne her type af aftaler. Netop det har været helt essentielt for os i forbindelse med dialogen omkring samarbejdet,” siger han.

Udover Joakim Mæhle – og nu altså resten af landsholdet – har Shaping New Tomorrow også et lignende samarbejde med Aalborg Håndbold med landsholdsprofiler som Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard i truppen som ambassadører for tøjmærket, der blev stiftet i 2015.

Shaping New Tomorrow laver tekstilrester om til butiksinventar

Shaping New Tomorrow henter landsholdsprofil ind som ny frontfigur

Michael Laudrup bliver ny frontfigur for dansk skjortebrand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også