Risiko for ophørt samarbejde med Kanye West sender Adidas ned

Adidas falder på børsen efter beslutning om at gennemgå brandets mangeårige samarbejde med rapperen Kanye West.
Kanye West til modeshow i Paris denne måned. | Foto: Julien de Rosa/AFP / AFP
Kanye West til modeshow i Paris denne måned. | Foto: Julien de Rosa/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Adidas taber højde fredag eftermiddag, efter at den tyske sportstøjsproducent har besluttet at gennemgå sit samarbejde med Kanye West, efter at private forhandlinger ifølge Bloomberg News ikke har båret frugt.

Parterne har i mange år arbejdet sammen og produceret adskillige sko af mærket Yeezy. Den seneste tid har rapperen, der nu kalder sig Ye, udtrykt sin utilfredshed over Adidas’ nyere modeller, der angiveligt kopierer Yeezys design.

Utilfredsheden er blevet fremlagt på det sociale medie Instagram, hvor Ye West har lagt adskillige billeder op med alt fra billeder af Adidas’ bestyrelse til en fabrikeret avisforside med ordene ”Kasper Rørsted også død som 60-årig”. Avisforsiden blev lagt op, dagen efter at Kasper Rørsted meddelte, at han ville fratræde som topchef i 2023.

Yeezy-mærket har været noget af en guldgrube for Adidas, vurderer flere analytikere. Samarbejdet, der har udløb i 2026, skulle ifølge Cowen-analytiker John Kernan have udgjort op mod 8 pct. af Adidas’ omsætning.

Hos UBS vurderes det, at mærket har ”bidraget disproportionalt” til Adidas’ salgsvækst, skriver analytiker Zuzanna Pusz i en kommentar ifølge Bloomberg News.

Disputten med Ye West falder desuden sammen med andre udfordringer som jagten på en ny topchef, øget konkurrence og faldende salg i Kina, skriver UBS-analytikeren.

Foruden Adidas er Ye West også raget uklar med tøjkæden Gap, som han ligeledes har haft et samarbejde med, der var planlagt at løbe frem til 2030. Også her har rapperen kritiseret samarbejdspartneren for at kopiere sine design.

Adidas falder 1,7 pct. til 119,83 euro på børsen i Frankfurt. På sit laveste fredag har aktien været nede med 3,2 pct.

Adidas forventer lavere vækst i andet halvår

Adidas nedjusterer forventninger med halv mia. euro

Dansk topchef i Adidas under pres: Investorerne kræver ændringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også