Jem & Fix-opkøb stryger igennem konkurrencemyndighederne

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke modtaget indvendinger og finder heller ikke selv anledning til at forhindre Jem & Fix’ opkøb af Protræ.
Jem & Fix er ejet af Harald Nyborg-koncernen, der blev stiftet af Erling Daell. | Foto: Alex Kristensen/AxK/Pr
Jem & Fix er ejet af Harald Nyborg-koncernen, der blev stiftet af Erling Daell. | Foto: Alex Kristensen/AxK/Pr

Det danske lavprisbyggemarked Jem & Fix har fået godkendt fusionen med trædistributøren Protræ, som lavprisbyggemarkedet køber fra den franske byggemateriale-koncern Saint Gobain.

Det står klart, efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen endegyldigt har godkendt fusionen.

Den danske byggemarkeds- og træbranche er kendetegnet ved flere store aktører, og Jem & Fix’ opkøb af Protræ ændrer ikke nævneværdigt ved dette.

Som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, kommer fusionen ikke til at resultere i markedsandele, der overstiger 25 pct., og da styrelsen heller ikke har modtaget indvendinger, har styrelsen godkendt opkøbet efter en såkaldt forenklet sagsbehandling – altså en hurtigere og mindre tilbundsgående undersøgelse.

Jem & Fix meldte ud om overtagelsen i starten af juli, hvor forklaringen lød, at selskabet med fusionen ville sikre leveringssikkerheden.

Ifølge Claus Petersen, adm. direktør i Jem & Fix, har parterne samarbejdet gennem mere end 30 år, og han mener, det har været afgørende for lavprisbyggemarkedets konkurrenceevne inden for byggematerialer. Jem & Fix køber alle aktiviteterne i Protræ, men de vil fortsætte i et særskilt selskab.

Konkurrencemyndigheder tager fat på undersøgelse af Jem & Fix-opkøb

De største byggemarkeder har kronede dage: Er vokset med 49 pct. på fem år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også