Byggmax er ubekymret over konkurrencen mellem byggemarkeder i Danmark

Topchef for den svenske byggemarkedskæde medgiver, at der er mange aktører på det danske marked, men mener, at der er plads til Byggmax.

Den svenske byggemarkedskæde Byggmax vil etablere sig i Danmark med 25 butikker, og selv om Mikael Bengtsson, dansk landechef hos Byggmax, medgiver, at der er mange aktører på markedet, er han ikke bekymret for, om der er plads til den svenske kæde i Danmark, skriver mediet Wood Supply.

”Der er mange konkurrenter, og det danske marked er meget stort, men vi ser ikke nogen, som ligner os. Som jeg ser det danske marked, er det enten meget store byggemarkeder, hvor man nemt kan tilbringe et par timer, eller små butikker, hvor man ikke kan være sikker på at kunne få alt, hvad man skal bruge – hos Byggmax vil vi tilbyde alt, der skal bruges til gør-det-selv projekter og en indkøbsoplevelse, der kan overstås hurtigt,” forklarer Mikael Bengtsson.

Han peger på, at Byggmax i sit koncept fokuserer på de private gør-det-selv kunder og er optaget af at skabe den gode indkøbsoplevelse, og derudover peger han på lave priser som en afgørende forudsætning for et vellykket indtog på det danske marked.

Af konkurrenter til Byggmax kan nævnes Silvan, Jem & Fix, XL Byg, Stark og Bauhaus, der tidligere har udtalt tvivl om, hvorvidt der er plads til den svenske konkurrent på det danske marked.

Ny stor byggemarkedskæde indleder dansk offensiv – vil åbne 25 butikker

Bauhaus-direktør: ”Umiddelbart ser jeg ikke at der er plads til 25 nye byggecentre”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også