Reshopper lukker sine fysiske butikker – vil fokusere på markedsplads

Reshoppers butikker i Taastrup og Valby lukker 31. maj. De har ikke været økonomisk bæredygtige, lyder det.
Reshopper blev stiftet i 2012 og havde for 2022/23 et overskud på 2,1 mio. kr. | Foto: Reshopper
Reshopper blev stiftet i 2012 og havde for 2022/23 et overskud på 2,1 mio. kr. | Foto: Reshopper
af RITZAU ‎

Genbrugskæden Reshopper har besluttet af lukke alle sine butikker.

Det fremgår af en meddelelse fra virksomhedens administrerende direktør, Casper Blom, på Reshoppers hjemmeside.

”Desværre må vi erkende, at butikker ikke kun skal være bæredygtige for kloden, men også for økonomien, og det har vi ikke kunne få dem til at blive,” lyder det fra Casper Blom.

Ifølge hjemmesiden har Reshopper to fysiske butikker i henholdsvis Valby og Taastrup. Butikkerne vil have sidste åbningsdag 31. maj.

Reshopper består af en app, hvor man kan handle med brugt tøj til børn.

Casper Blom ejer lidt mere end 30 procent af Reshopper ifølge cvr-registeret. Også den danske investor Jesper Buch, som blandt andet er kendt fra tv-programmet ”Løvens Hule”, ejer en del af virksomheden.

Ifølge Finans har de to opkøbt flere konkursramte børnebrands og restpartier de seneste år for at sælge varerne gennem Reshopper.

I regnskabsåret 2022/2023 havde Reshopper et overskud på 2,1 million kroner. Året før lød resultatet på tæt på nul.

Butiksdriften har primært været placeret i selskabet Kids Group, som er ejet af Reshopper.

Her endte 2022/2023 med et underskud på knap 2,5 millioner kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også