Target stiger efter stærke kvartalstal

”Vores teams indsats ændrede momentum i vores forretning og forbedrede vores salgs- og trafikudvikling i fjerde kvartal, samtidig med at lønsomheden oversteg forventningerne,” siger formand.
I regnskabsåret 2024/25 venter Target et justeret resultat per aktie 8,6-9,6 dollar og en vækst i det sammenlignelige salg på 0-2 pct. | Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
I regnskabsåret 2024/25 venter Target et justeret resultat per aktie 8,6-9,6 dollar og en vækst i det sammenlignelige salg på 0-2 pct. | Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske detailkæde Target stiger i formarkedet tirsdag med 8 pct. efter opløftende tal for fjerde kvartal.

Det justerede resultat per aktie landede i kvartalet på 2,98 dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 2,40 dollar.

Salgsudviklingen var også inden for skiven, da det sammenlignelige salg faldt 4,4 pct. mod et ventet fald på 4,5 pct. af analytikerne.

”Vores teams indsats ændrede momentum i vores forretning og forbedrede yderligere vores salgs- og trafikudvikling i fjerde kvartal, samtidig med at lønsomheden oversteg forventningerne,” siger Brian Cornell, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Target, i regnskabet.

I regnskabsåret 2024/25 venter Target et justeret resultat per aktie 8,6-9,6 dollar og en vækst i det sammenlignelige salg på 0-2 pct.

Her var analytikerkonsensus 9,12 dollar per aktie og på 1,0 pct. for salgsvæksten.

”Når vi ser fremad, vil vi fortsætte med at investere i de styrker og forskelligheder, der har leveret stærke økonomiske resultater over tid. Vi vil også lancere nye innovationer, herunder vores nye medlemsprogram Target Circle, som en del af vores plan for vækst, der har til formål at møde forbrugerne, hvor de er, genskabe salg, trafik og markedsandele og positionere Target til profitabel vækst i 2024 og fremover,” siger Brian Cornell.


I september besluttede Target at lukke ni butikker i storbyerne New York, Seattle, San Fransisco og Portland på grund af en markant stigning i antallet af butikstyverier i USA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også