Matas får løftet kursmål hos Nordea - ser en overbevisende væksthistorie

Virksomheden er dog stadig presset af intens konkurrence, der kan blive yderligere forstærket, hvis Amazon kommer går ind i det danske marked, lyder det fra banken.
”Efter vores opfattelse bør svagheder i aktiekursen give solide, langsigtede investeringsmuligheder,” lyder det fra Nordea. | Foto: Matas/pr
”Efter vores opfattelse bør svagheder i aktiekursen give solide, langsigtede investeringsmuligheder,” lyder det fra Nordea. | Foto: Matas/pr
AF MARKETWIRE

Matas er - blandt andet med opkøbet af svenske Kicks - på vej mod at blive en stadig mere overbevisende væksthistorie, der kan give mulighed for solide, langsigtede investeringer.

Det vurderer Nordea i en analyse, hvor banken samtidig løfter sit kursmål for Matas til 145 kr. fra 130 kr. og gentager købsanbefalingen.

”Ud over dets defensive egenskaber ser vi en stadig mere overbevisende væksthistorie (Kicks-aftalen), som markedet uden tvivl ikke fuldt ud værdsætter,” skriver Sebastian Grave, der er analytiker i Nordea, i analysen.

”Efter vores opfattelse bør svagheder i aktiekursen give solide, langsigtede investeringsmuligheder,” lyder det.

Nordea vurderer, at forholdet mellem risiko og afkast for Matas peger opad, og at selskabet ser ud til at fortsætte sin solide omsætningstendens drevet af potentiale i onlinehandlen.

Dog er Matas også presset af intens konkurrence, der kan blive yderligere forstærket, hvis Amazon kommer går ind i det danske marked, påpeger banken.

Matas-aktien stiger onsdag 1,8 pct. til 123 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også