Britiske forbrugere er meget tæt på at sende økonomien i recession

På grund af inflation og stigende renter har englænderne sværere ved at finde penge at bruge i butikkerne.
I december var der færre briter, der shoppede i butikker, og dermed faldt detailsalget med hele 3,2 pct. | Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix
I december var der færre briter, der shoppede i butikker, og dermed faldt detailsalget med hele 3,2 pct. | Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

De britiske forbrugere er faretruende tæt på at sende Storbritanniens økonomi ud i en recession.

Det vurderer Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank.

I december var der færre briter, der shoppede i butikker, og dermed faldt detailsalget med hele 3,2 pct. Det er det største fald i detailsalget siden 2021, hvor økonomien var presset af coronarestriktioner.

I november gik detailsalget dog frem med 1,4 pct. Blandt andet på grund af Black Friday.

”Det ændrer dog ikke på, at faldet i detailsalget i december er markant og bekymrende. Briterne har nemlig i den seneste tid været ramt af meget høj inflation, hvor lønstigningerne i lange perioder ikke har kunnet følge med prisstigningerne,” skriver Kim Blindbæk i en kommentar.

Faldet i detailsalget kan også få stor betydning for væksten i Storbritannien i de sidste tre måneder af 2023. Det britiske statistikbureau vurderer, at detailsalget alene vil trække væksten ned med 0,04 procentpoint i fjerde kvartal.

”Det lyder ikke af meget, men den britiske økonomi er i forvejen snublende tæt på en recession,” skriver Kim Blindbæk og fortsætter:

”I tredje kvartal af 2023 skrumpede økonomien nemlig med 0,1 pct. De månedlige BNP-rapporter for de første to måneder af fjerde kvartal viser også, at økonomien balancerer omkring nulvækst. Risikoen for at den britiske økonomi skrumpede i fjerde kvartal er derfor steget betydeligt i dag, fortsætter han.

Økonomien i Storbritannien har blandt andet været ramt af kraftige renteforhøjelser fra Bank of England, der på kort tid har hævet renten til 5,25 pct. fra 0,1 pct.

”Vi vurderer dog, at renten bliver sænket i Storbritannien i løbet af 2024,” skriver Kim Blindbæk.

Samlet spår Sydbank, at der vil komme fire rentenedsættelser i Storbritannien i løbet af året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også