Europæisk discountkæde varsler et "udfordrende" 2024
Detailkoncern Pepco Group, der har butikker på tværs af en stor del af det europæiske marked, varsler, at ”kortsigtede salgsudfordringer” vil fortsætte ind i 2024, selvom udsigterne til overskudsgraden er i bedring, skriver Reuters.
Detailkoncernen, der er børsnoteret i Warszawa og står bag de tre brands og kæder Pepco, Poundland and Dealz, kom ud af seneste regnskabsår, der sluttede i september, med en vækst i 3,1 pct. i indtjening.
Til gengæld har salget i det indeværende regnskabsår dog været blandet med et foreløbigt omsætningsfald på 3,1 pct. frem til 26. november. Koncernen har ikke udsendt indtjeningsforventninger, og det har været med til at sende aktierne i Pepco Group ned med 6 pct., melder Reuters.
Ifølge koncernen har makroøkonomi og lav forbrugertillid udfordret særligt Central- og Østeuropa og resulteret i et lavere salg end forventet.
I Storbritannien var kæden Poundlands salg en anelse over samme periode seneste år, hvilket ifølge Reuters afspejler en vækst i emballerede forbrugsvarer, men omvendt en nedgang inden for tøj.
Relaterede artikler
Zara trækker kampagne tilbage efter Gaza-kritik
For abonnenter