Supermarkeder har børnepanodiler på lager – men må ikke sælge dem

Ifølge Lægemiddelstyrelsen skal det sikre, at den resterende medicin bliver ”forbeholdt de børn, der har størst behov.”
Det er paracetamol stikpiller af 125 mg., som er ved at ebbe ud i Danmark pga. forsyningsvanskeligheder. | Foto: Stine Tidsvilde
Det er paracetamol stikpiller af 125 mg., som er ved at ebbe ud i Danmark pga. forsyningsvanskeligheder. | Foto: Stine Tidsvilde

De danske apoteker er i gang med at løbe tør for lægemidlet paracetamol, også kendt som panodiler, til de mindste børn på grund af store forsyningsproblemer. Men selvom dagligvarekæderne har stikpillerne på lager, må de ikke sælge dem, skriver TV2.

Den 1. november stoppede Lægemiddelstyrelsen leverancerne af lægemidlet til detailhandlen for at sikre, at der var nok til hele vinterperioden, der traditionelt sengelægger en stor del af danskerne.

Godt to uger senere fik detailbutikkerne ifølge TV2 så et påbud om, at butikkerne fra næste dag ikke længere må sælge stikpillerne, da salget skulle begrænses til apotekerne via en recept fra lægen, i et forsøg på at sikre, at Danmark ikke løber tør for panodilerne.

Coop fortæller, at dagligvarekoncernen har 8.000-9.000 paracetamol-stikpiller på lager – fordelt på 800 til 900 æsker med 10 stikpiller i hver – og også Rema 1000 og Salling Group bekræfter, at de har henholdsvis ”nogle få hundrede” og knap 2.300 pakker stikpiller på lager, men ikke må sælge dem.

”Vi har naturligvis fulgt instruksen fra Lægemiddelstyrelsen om stop for salget. Skulle det ændre sig, kan vi lynhurtigt få pakkerne tilbage på hylderne,” skriver Jacob Krogsgaard Nielsen, pressechef i Salling Group, i et svar til TV2.

Lægemiddelstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV2, men i et skriftligt svar meddeler styrelsen, at den har været nødt til at gøre stikpillerne receptpligtige, fordi ”det er vigtigt, at den resterende medicin på apotekerne bliver forbeholdt de børn, der har størst behov.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også