Fransk luksuskoncern skuffer med svagt salg i tredje kvartal

LVMH registrerede en organisk vækst på 9,0 pct. i perioden, men det var mindre end konsensus på 11,9 pct.
Bernard Arnault står i spidsen for den franske mode- og spirituskoncern. | Foto: Julien de Rosa
Bernard Arnault står i spidsen for den franske mode- og spirituskoncern. | Foto: Julien de Rosa
AF MARKETWIRE

Den franske luksuskæmpe LVMH leverede ikke den fremgang på toplinjen i tredje kvartal, som analytikerne havde regnet med, og mens den europæiske aktiehandel tidligere tirsdag gav et kursplus til aktien på 3,2 pct., så sætter selskabets amerikanske notering sig med 0,7 pct. tirsdag aften.

LVMH registrerede en organisk vækst på 9,0 pct. i perioden, men det var mindre end konsensus på 11,9 pct.

Overordnet var der samtidig en noget mindre omsætningsfremgang på godt 1 pct. i perioden til 19,96 mia. euro, mens der her var ventet et salg på 21,14 mia. euro.

Det var især inden for produktområdet mode og lædervarer, at udviklingen skuffede, da indtægterne her løb op i 9,75 mia. euro mod ifølge Bloomberg News ventede 10,32 mia. euro. Her var den organiske vækst i de tre måneder samtidig på 9 pct. mod spåede 11,2 pct.

Salget af vin og spiritus var samtidig det område, som skuffede mest med en tilbagegang i afsætningen på 21 pct. til 1,51 mia. euro, mens 1,76 mia. euro var ventet. Det resulterede samtidig i en negativ organisk vækst inden for alkoholområdet på 14 pct., mens et mindre minus på 2,79 pct. var forventet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også