Pandora sigter efter massiv vækst frem mod 2026

Det danskstiftede smykkeselskab forventer en årlig organisk vækst på mellem 7 og 9 pct.
I 2026 venter Pandora dermed en omsætning på 34-36 mia. kr. og et EBIT-resultat på 8,8-9,7 mia. kr. | Foto: Screeshot/pandora
I 2026 venter Pandora dermed en omsætning på 34-36 mia. kr. og et EBIT-resultat på 8,8-9,7 mia. kr. | Foto: Screeshot/pandora
AF MARKETWIRE

Smykkeselskabet Pandora sigter efter massiv vækst frem mod 2026, hvor både omsætning og driftsresultat skal være løftet markant fra de seneste års niveauer.

Det fremgår af nye langsigtede finansielle mål offentliggjort torsdag morgen forud for smykkeselskabets kapitalmarkedsdag, der begynder senere på dagen i London.

Pandora ser en organisk vækst på 7-9 pct. i perioden fra 2023-2026, og en EBIT-margin på 26-27 pct. i 2026

I 2026 venter Pandora dermed en omsætning på 34-36 mia. kr., som er 7-9 mia. kr. mere end forventningen på omkring 27 mia. kr. i 2023.

Samtidig ses EBIT-resultatet for 2026 at lande på 8,8-9,7 mia. kr.

”Når vi ser tilbage på de seneste år, er vi stolte af vores præstationer. Vi har fundamentalt ændret måden, vi arbejder på, og organisationen er meget stærkere. Det er tydeligt, at Pandora er en meget anderledes virksomhed i dag,” siger Alexander Lacik, der er topchef for Pandora, i en meddelelse.

”Dette solide fundament kombineret med en gennemprøvet strategi, der vil bygge Pandora til et komplet smykkebrand, giver os muligheden for at løfte vores vækstmål til 7-9 pct. for den organiske omsætning,” siger han videre.

I perioden 2024-26 venter Pandora at kunne skabe frie positive pengestrømme på 16-17 mia. kr., og hensigten er at returnere 14-17 mia. kr. kontant til aktionærerne i perioden.

De nye mål afløser de hidtidige, der blev sat i september 2021, og som gælder til udgangen af 2023.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også