Lavpriskæden TJX skuffer med salg og salgsprognose

Den amerikanske detailkoncern lander under analytikernes forventninger i første kvartal.
TJX står bag syv brands – blandt andet TX Maxx og Marshalls. | Foto: Charlie Neibergall/AP/Ritzau Scanpix
TJX står bag syv brands – blandt andet TX Maxx og Marshalls. | Foto: Charlie Neibergall/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikansk lavpriskæde TJX, der blandt andet ejer TJ Maxx, kom lidt svagere end ventet ud af sit forskudte første kvartal.

I det amerikanske formarked handler investorerne efterfølgende aktien 1,3 pct. lavere i 77,20 dollar.

Det sammenlignelige salg er i det forskudte første kvartal steget med 3 pct., hvilket er en spids under analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 3,1 pct.

Også det samlede salg på 11,78 mia. dollar er en smule under analytikerprognosen på 11,82 mia. dollar.

”Vores salgsvækst var drevet af en forøgelse af den samlede kundetrafik og en salgsvækst på 5 pct. i Marmaxx, vores største division,” siger koncernchef Ernie Herrman.

Salgsprognosen for det igangværende andet kvartal skuffer også ved kun at lyde på en vækst på 2-3 pct. mod et analytikerestimat på 3,16 pct.

Til gengæld får forventningerne til den justerede indtjening per aktie for regnskabsåret 2023/24 et mindre løft til 3,39-3,48 dollar fra tidligere ventet 3,29-3,41 dollar. Det er dog ikke nok til at stille analytikerne tilfreds, da de havde ventet 3,53 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også