Hermès oplevede kinesisk medvind i første kvartal

Salget voksede 23 pct. i de første tre måneder hos franske Hermès. Analytikerne havde ellers kun regnet med en salgsvækst på 16,2 pct.
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det franske modehus Hermès nød godt af en ophobet købelyst hos forbrugerne i Kina, hvis penge fik ben at gå på under fejringen af det kinesiske nytår.

Hermès’ salg voksede i første kvartal med 23 pct. opgjort i faste valutaer. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News blot regnet med en salgsvækst på 16,2 pct.

Salget i Asien og Stillehavsområdet eksklusive Japan øgede 22,5 pct. i perioden, og i Nord- og Sydamerika voksede det med 19 pct. I Japan voksede salget 26 pct., mens Europa eksklusive Frankrig leverede en vækst på 21 pct. Det franske salg voksede 28 pct.

Væksten var særligt drevet af tøjsalget, der voksede 34 pct. i perioden, mens salget af lædervarer øgede 19 pct.

Hermès havde et ”meget godt” kinesisk nytår, meddeler selskabet i sit regnskab. I fjerde kvartal af 2022 præsterede det franske modehus, der blandt andet er kendt for håndtasken Birkin, bedre end sine rivaler.

”Første kvartal af 2023 stemmer overens med vores gode resultater i 2022 og afspejler den succes, som vores kollektioner møder verden over, drevet af vores kunders loyalitet. Vi er stolte af at styrke vores produktionskapacitet og konsolidere vores håndværksmodel,” siger Axel Dumas, topchef i Hermès, i regnskabet.

Hermès indviede i starten af april en ny fabrik til produktion af lædervarer i den franske by Louviers, og en ny produktionsfacilitet åbnes efter planen i Sormonne i maj.

Samlet omsatte modehuset for 3,38 mia. euro i årets tre første måneder. Her var ventet en toplinje på 3,2 mia. euro.

Fremgangen i Kina var også i fokus torsdag, hvor luksusrivalen LVMH, der blandt står bag Louis Vuitton, fremlagde opløftende tal for udviklingen i første kvartal som følge af droppede coronarestriktioner i Kina.

LVMH’s regnskab trak torsdag det franske CAC 40-indeks, sig selv, Christian Dior og Hermés i rekord.

Aktien i Hermès steg torsdag 3,1 pct. til 1945,40 euro på børsen i Paris.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også