Amerikansk tøjkoncern venter faldende omsætning

Toplinjen faldt med 6 pct. i fjerde kvartal, og den nedadgående trend er ikke slut endnu, forventer Gap. 
Gap ejer også kæderne Old Navy, Banana Republic og Athleta. | Foto: Robert Galbraith
Gap ejer også kæderne Old Navy, Banana Republic og Athleta. | Foto: Robert Galbraith
MARKETWIRE

Aktien i den amerikanske tøjkoncern Gap faldt med 8,2 pct. i torsdagens eftermarked. Salget faldt mere end ventet i fjerde kvartal, og samtidig byder selskabets forventninger til omsætningen i det nye regnskabsår også på tilbagegang.

Gap regner således med et fald på 1-5 pct. i omsætningen i regnskabsåret 2023/2024, hvilket vil sige et sted mellem 14,82 og 15,44 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde spået en vækst godt 2 pct. på til 15,98 mia. dollar.

”Mens vi er bedre positioneret, når vi går ind i regnskabsåret 2023/24, fortsætter vi med en forsigtig tilgang til planlægning og håndtering af vores forretning i lyset af det fortsatte usikre forbruger- og makromiljø,” udtaler finansdirektør Katrina O’Connell, i regnskabet.

”Vi er overbeviste om, at vores fortsatte tiltag for yderligere at optimere vores driftsmodel og omkostningsstruktur er vigtige skridt hen imod at positionere Gap på sin vej mod vedvarende, profitabel vækst og mod at levere værdi til vores aktionærer på lang sigt.”

Tøjkoncernen, der også ejer kæderne Old Navy, Banana Republic og Athleta, venter dog en bedring i marginerne gennem året.

Koncernen oplevede samtidig i sit fjerde kvartal imidlertid et fald i omsætningen på 6 pct. til 4,24 mia. dollar mod ventede 4,36 mia. dollar. Det dækkede blandt andet over en underliggende negativ vækst i salget i form af en tilbagegang i det sammenlignelige salg på 5 pct. mod konsensus på 2,7 pct, ifølge Bloomberg News.

Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede på et overskud på 510 mio. dollar. Her var ventet 161 mio. dollar, mens det justerede nettoresultat blev et minus på 273 mio. dollar mod et bud på Wall Street på negative 167 mio. dollar.

Det justerede resultat per aktie blev på den baggrund et underskud på 0,75 dollar, sammenlignet med minus 0,04 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på minus 0,42 dollar, ifølge Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også