Synoptiks ejerfond møder skarp kritik for millionopgaver til egen ledelse

Tidligere direktør i A.P. Møller Fonden retter blandt flere skarp kritik mod Synoptik-Fonden, der i flere tilfælde har hyret egne bestyrelsesmedlemmers virksomheder til millionopgaver, skriver Berlingske.
Henrik Tvarnø agerede i 13 år op til 2020 direktør i en af Damarks største fonde, A.P. Møller Fonden. | Foto: Ole Steen
Henrik Tvarnø agerede i 13 år op til 2020 direktør i en af Damarks største fonde, A.P. Møller Fonden. | Foto: Ole Steen

I december kunne avisen Berlingske beskrive, hvordan Synoptik-Fonden adskillige gange har hyret sine bestyrelsesmedlemmers egne virksomheder til at udføre opgaver for millioner. 

Det får nu en en af den danske fondsverdens tungeste profiler Henrik Tvarnø, der indtil 2020 havde været direktør i A.P. Møller Fonden i 13 år, til i skarpe vendinger at kritisere Synoptik-Fonden over for avisen. 

”Jeg tror ikke, at lovgiverne ville kunne leve med, at det her var en almindelig praksis. Derfor kan man sige, at hvis aktørernes reelle formål har været at ville skade den danske fondsverden, så har de været dygtige,” siger Henrik Tvarnø om Synoptik-Fondens ageren. 

Også redaktør på fondsmediet Fundats Jakob Thomsen har over for Berlingske vurderet, at de mange transaktioner mellem fonden og den ledelse får alle alarmklokker til at ringe. Blandt andet har fonden fra 2015-2017 betalt over 7 mio. kr. til kommunikationsmanden og bestyrelsesmedlemmet Jesper Højbergs rådgivningsfirma Nextwork for ”projektledelsesopgaver” og for at bidrage med ”forskningsbaserede studier inden for fondens faglige felt”. 

Den erhvervsdrivende fond Synoptik-Fonden er blandt landets største, og har til formål at ”yde økonomisk støtte til uddannelse og forskning inden for optik, optometri, oftalmologi og bredere fagområder, hvor syn og øjne indgår”, samt at ”støtte den fortsatte udvikling af Synoptik A/S gennem fondens medejerskab”. 

Synoptik-Fondens formand Jørgen Kjergaard Madsen skriver i et svar på kritikken til Berlingske, at bestyrelsen selvfølgelig løbende overvejer, ”om fondens praksis er hensigtsmæssig og tidssvarende, og Henrik Tvarnøs generelle udtalelser, som vi langt hen ad vejen finder rigtige, vil, ligesom den tidligere omtale i relation til fonden, naturligvis indgå i de overvejelser.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også