Dansk modebrand opnår eftertragtet bæredygtighedscertificering

Son of a Tailor opnår den fjerdebedste B Corp-score i Danmark, og med certificeringen følger juridisk bindende forpligtelser, skriver Branchebladet Tøj.

Det danske modebrand Son of a Tailor har opnået en såkaldt B Corp-certificering, der hører til blandt de mest respekterede certificeringer indenfor bæredygtighed, skriver Branchebladet Tøj.

En B-Corp-certificering er en blåstempling af bæredygtighed og ansvarlighed gennem hele værdikæden og kræver en længere godkendelsesproces.

Certificeringen er baseret på en score, og her kan Son of a Tailor bryste sig af at have Danmarks fjerdehøjeste score – og høre til blandt de otte pct. bedste i verden.

Son of a Tailor bygger på en forretningsmodel kaldet Made to Order, hvor tøjet skræddersyes, efter forbrugeren har bestilt tøjet. Det skal være med til at eliminere et overforbrug i tøjindustrien, og den forretningsmodel har spillet en stor rolle i bedømmelsen.

”Son of a Tailor er et arketypisk eksempel på et B Corp-firma med tilgangen til at forny tekstilindustriens forsyningskæde. Son of a Tailors tøj er lavet af bæredygtige materialer, lavet på bestilling og lavet til den person, som bærer det – uden af gå på kompromis med arbejdernes rettigheder,” siger Steffen Kallehauge, Head of impact ved B Corp Norden, til Branchebladet Tøj.

Voksende underskud

Tøjfirmaet har givet underskud i samtlige år siden stiftelsen i 2012, men med ambitiøse og pengestærke investorer i ryggen har Son of a Tailor holdt sig kørende med forretningsmodellen Made to Order.

Modebrandets seneste regnskab viste et underskud i 2021 på 10,7 mio. kr., og over de seneste fem år har selskabet tabt knap 30 mio. kr. Alligevel tror Jess Fleischer, adm. direktør og stifter, på projektet og øjner virksomhedens første sorte tal på bundlinjen.

”Vi kommer fortsat til at investere meget i at få lavet en platform, der gør, at made-to-order-teknologien kan konkurrere med masseproduktionen. Det har et enormt potentiale i forhold til at forandre tøjindustrien, eliminere overproduktion og blive mere bæredygtigt. Vi tror, vi vil være profitable i 2024, måske i 2023, men det er afhængigt af mange faktorer,” udtalte han til DetailWatch i forbindelse med regnskabet.

Den bæredygtige tøjproducent har stadig en forholdsvis stor egenkapital, der lyder på 14,6 mio. kr. i 2021. Med til historien hører dog, at den er faldet fra 25,7 mio. kr. i 2020.

Den høje egenkapitalen, der ikke helt afspejler bundlinjen, skyldes, at Son of a Tailor i løbet af få måneder i 2020 rejste 47 mio. kr. i frisk kapitalindskud.

Dansk modebrand med prominente ejere er ramt af nyt stort millionunderskud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også