DetailWatch

Asos' finans- og driftsdirektør stopper og sender aktien ned

Mat Dunn stopper efter tre år som finans- og driftsdirektør i den britiske modewebshop Asos.

Mathew Dunn har været finansdirektør i Asos siden april 2019, og driftsdirektør siden oktober sidste år. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X02714

Den britiske onlinemodeforhandler Asos meddeler, at koncernens finans- og driftsdirektør, Mat Dunn, takker af, og det får aktien til at dykke.

Det skriver Bloomberg News.

Mode-aktien falder 7,7 pct. til 886 pence onsdag formiddag og tager muligvis markedsaktørerne på sengen.

”Nyheden vil sandsynligvis komme som en overraskelse for markedet på grund af Mat Dunn’s forholdsvis korte tid i stillingen,” siger Miriam Josiah, der er analytiker hos Morgan Stanley.

Morgan Stanley ser flere potentielle ændringer forude, da en ny adm. direktør blev udnævnt i juni, og Asos tidligere har flaget for, at ledelsen skal omstruktureres.

Mat Dunn fortsætter i stillingen og som medlem i bestyrelsen indtil 31. oktober 2022 og vil være på lønningslisten indtil årets udgang.

Han kom, ifølge Retail Gazette, til Asos som finansdirektør i april 2019, og fik den ekstra titel som driftsdirektør i oktober 2021. Da webshoppens tidligere topchef Nick Beighton stoppede sidste år, overtog Mat Dunn også midlertidigt stillingen som adm. direktør.

I midten af juni overtog så José Antonio Ramos Calamonte rollen som topchef.

Asos’ danske bestyrelsesformand Jørgen Lindemann takker Mat Dunn for det ”enorme bidrag, han har ydet til Asos i løbet af de sidste tre år, og især i hans tid som midlertidig administrerende direktør.”

Asos-aktien er samlet faldet 62 pct i år, hvilket gør den til den dårligste performer i FTSE 250-indeks, ifølge Bloomberg.

Asos’ overskud styrtdykker efter lockdown-optur

Asos nedjusterer forventningerne og udskifter på toppen


Mere fra DetailWatch

Dagligvarekæde lukker fire butikker

Dagli’ Brugsen lukker fire underskudsgivende butikker fra slutningen af november og starten af december. ”Butikkerne står ikke til at redde,” siger kædedirektør.

Russisk firma er klar med Lego-erstatning

Den russiske virksomhed Inventive Retail Group, der stod for driften af Legos butikker i Rusland, før Lego trak sig ud, fortsætter med at sælge Lego-produkter i nyt navn.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

DetailWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs