Gucci afkoblede vækst fra miljøpåvirkning i 2021

Efter et dyk under coronapandemien steg Guccis omsætning til 9,7 mia. euro sidste år (72,2 mia. kr.). Samtidig med det stigende salg er Guccis miljøpåvirkning dog faldet med 15 pct. sammenlignet med 2019, skriver Business of Fashion.
Det fremgår af en årlig rapport, som luksusmærket udgav tirsdag i denne uge, og antyder ifølge mediet, at Gucci er i færd med at afkoble brandets økonomiske vækst fra dets miljøpåvirkning.
Gucci måler sin påvirkning gennem værktøjet Environmental Profit & Loss (EP&L), der tillægger faktorer som CO2-udledning, vandforbrug, luft- og vandforurening, arealanvendelse og affaldsproduktion i hele værdikæden en økonomisk værdi.
2021 er første gang, Guccis EP&L er faldet markant i absolutte termer, når et fald i 2020, der primært skyldtes reduceret salg, udelades, skriver Business of Fashion.
Forsyningskaos tryktester Samsøe Samsøes bæredygtige mål
Gucci vil tage imod kryptovalutaer i udvalgte butikker
Bestseller på kompleks klimarejse: ”Svært” at sige hvornår samlet aftryk kan mindskes