Klimaråd vil have nedbragt aftrykket fra importerede varer

Danskernes klimaaftryk fra importerede varer er steget med 30 pct. siden 1990. Regeringen bør arbejde for en reduktion, siger Klimarådet.
”Vi anbefaler, at regeringen styrker indsatsen for at reducere vores klimabelastning i udlandet,” lyder det fra Klimarådets forperson, Peter Møllgaard. | Foto: Jens Dresling
”Vi anbefaler, at regeringen styrker indsatsen for at reducere vores klimabelastning i udlandet,” lyder det fra Klimarådets forperson, Peter Møllgaard. | Foto: Jens Dresling
RITZAU

Regeringen bør gøre en større indsats for at nedbringe klimaaftrykket fra importerede varer, mener Klimarådet.

I et notat skriver rådet, at det blandt andet drejer sig om udledningen af drivhusgasser fra produktion af fjernsyn, fødevarer og andet, som Danmark importerer.

Klimarådets notat kommer, efter at Energistyrelsen har gjort status over danske forbrugere og virksomheders påvirkning af drivhusgasudledninger i udlandet.

Mens danskernes forbrugsaftryk indenrigs er faldet med cirka 45 pct. siden 1990, er forbrugsaftrykket fra importerede varer steget med omkring 30 pct.

”Vi anbefaler, at regeringen styrker indsatsen for at reducere vores klimabelastning i udlandet,” lyder det fra Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, i en pressemeddelelse om notatet.

Klimarådet rådgiver regeringen om klimapolitik og kommer løbende med notater og anbefalinger. I rådet sidder forskellige fageksperter på klimaområdet.

Desuden bør klimaaftrykket fra offentlige indkøb nedbringes, særligt når det gælder bygninger og anlæg, mener rådet.

Regeringen har skrevet i sit regeringsgrundlag, at aftrykket fra offentlige indkøb skal ned, og at konsekvenserne ved at opsætte et mål for at nedbringe aftrykket skal laves.

”Begge dele udestår dog endnu,” konstaterer Klimarådet.

I notatet beskrives det også, at man med fordel kan gøre de offentlige køkkener mere grønne.

Klimarådet bemærker, at der serveres 650.000 hovedmåltider om dagen i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også