En kommende CO2-afgift i landbruget bør ligge på både produktionsleddet og i køledisken.

Det mener Peter Møllgaard, økonom og formand for Klimarådet, skriver Jyllands-Posten.

”For os er det ikke enten-eller, men både-og. Det vil have den største klimaeffekt,” siger han til avisen. Grundlæggende mener han, at der bør være en afgift på udledning af drivhusgasser i hele samfundet. Det vil sige på produktionen.

Landbruget er dog følsomt over for det, man kalder lækageeffekten, udtaler Møllgaard til avisen. 

Det betyder, at en del af udledningerne risikerer at flytte til udlandet, fordi forbrugere vil købe flere varer fra andre lande, hvis de danske varer bliver dyrere.

Derfor foreslår han, at der også lægges en afgift på ”særligt klimabelastende fødevarer”, skriver Jyllands-Posten.

Diskussionen om, hvordan en kommende afgift på landbruget skal udarbejdes, har været et hedt emne i dansk politik den seneste tid.

Særligt i regeringspartiet Venstre har der været splittelse om, hvorvidt en kommende afgift skulle lægges på produktionen eller på de enkelte varer i køledisken.

Skal have fradrag

I starten af oktober slog Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, så endeligt fast, at en del af en kommende CO2-afgift vil blive lagt på landbrugets produktion.

Det skal den, fordi det er nødvendigt, hvis produktionen skal omlægges i en mere grøn retning, lød det.

”Det skal selvfølgelig ske på en måde, så vi i virkeligheden sikrer, at så få som overhovedet muligt betaler den her afgift,” sagde han til DR i oktober.

For at sikre, at danske landbrugsvirksomheder kan overleve med en afgift, som andre lande endnu ikke har indført, peger Peter Møllgaard over for Jyllands-Posten på yderligere to tiltag.

Landmændene skal have et såkaldt bundfradrag. Det vil sige, at de får en rabat og altså ikke skal betale den fulde afgift.

Derudover foreslår han, at der skal gives statsstøtte til nye teknologier, som kan mindske udledninger i landbruget.

Landbruget står for en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledninger. 

I oktober 2021 indgik den daværende S-regering en aftale med et bredt flertal i Folketinget om, at CO2-udledningen i landbruget skal nedbringes med 55-65 procent frem mod 2030.

I hele samfundet lyder målsætningen på, at udledningen skal nedbringes med 70 procent frem mod 2030.