Fra frifindelse til dom: Betjent nikkede Power-ekspedient en skalle

Byretten frifandt betjent i voldssag, men i landsretten er han idømt en betinget fængselsdom.
I byretten var betjenten også anklaget for at have skubbet en håndbolddommer. | Foto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix
I byretten var betjenten også anklaget for at have skubbet en håndbolddommer. | Foto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix
af RITZAU ‎

En 37-årig politimand er onsdag blevet idømt 30 dages betinget fængsel for vold mod en butiksekspedient og for stillingsmisbrug ved en række uberettigede opslag i politiets sagsstyringssystem.

Det oplyser specialanklager Christina Schou, som førte sagen på vegne af Statsadvokaten i Viborg ved Vestre Landsret i Viborg.

”Da dommen blev behandlet ved Retten i Kolding skete der frifindelse i alle fire forhold. Anklagemyndigheden valgt så at anke to af forholdene, og i dem er der nu sket domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet,” fortæller Christina Schou til Ritzau.

Sagen drejede sig i udgangspunktet om to voldsepisoder. Den første var en episode i Vonsildhallen i Kolding i december 2022.

Her blev en håndbolddommer skubbet ind i en dørkarm, og betjenten blev efterfølgende tiltalt for vold.

Et par uger senere var betjenten involveret i en ny voldsepisode. Hos elektronikforhandleren Power blev en ansat tildelt en skalle.

Betjenten erkendte, at der havde været uoverensstemmelser begge steder, men nægtede sig skyldig.

”Jeg beklager, at jeg ikke vendte mig rundt og gik min vej. Men jeg er ikke voldsmand,” sagde han i Retten i Kolding i januar.

Betjenten blev dengang frifundet for begge voldsforhold. Det blev han også for en anklage om stillingsmisbrug om opslag i politiets sagsstyringssystem Polsas.

Opslagene relaterede sig til voldssagerne, men betjenten havde ingen tjenstlig anledning til at foretage dem, og det kan være strafbart.

Statsadvokaten i Viborg anså byrettens dom for at være så forkert, hvad angik forholdet i Power og opslagene i sagsstyringssystemet, og ankede derfor den del af sagen.

Vestre Landsret var - trods intern uenighed blandt de tre dommere og de tre domsmænd - på linje med anklagemyndigheden og valgte at dømme betjenten.

Straffen på 30 dages fængsel skal i udgangspunktet ikke afsones. Dog er det en betingelse, at politimanden udfører 40 timers samfundstjeneste.

Hans fremtid i politiet afgøres af Rigspolitiet, og normalt er en fængselsstraf lig med en fyreseddel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også