Betjent skal for retten: Tiltalt for at nikke ansat i Power en skalle

Mandlig betjent er tiltalt for to tilfælde af vold uden for arbejdstiden og for at misbruge sin stilling i forbindelse med et besøg i Power i Kolding.
Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen
AF RITZAU

27. december 2022 var en dramatisk dag i elektronikforretningen Power i Kolding.

Det står klart, når man læser anklageskriftet i en sag, hvor en nu 36-årig mandlig politibetjent er tiltalt for to tilfælde af vold og for at misbruge sin stilling.

Politibetjenten, der var i Power i sin fritid, er tiltalt for at træde frem mod en ansat i Power-forretningen og nikke vedkomne en skalle. Det skete ved 18.30-tiden om aftenen.

Efterfølgende prøvede en vagt i Power-butikken tilsyneladende at pågribe den 36-årige.

Betjenten er tiltalt for at forsøge at påvirke vagten til ikke at gøre det - og til heller ikke at anmelde episoden - ved at udtale, at han havde været betjent i 15 år, og at han kendte sine rettigheder, og at han ville anmelde vagten, hvis vagten anmeldte ham.

Derudover er betjenten tiltalt for vold efter en episode i Vonsildhallen 10. december 2022, hvor han - også uden for sin arbejdstid - skal have skubbet en person ind mod en dørkarm i forbindelse med et forsøg på at presse sig ind i et omklædningsrum.

Betjenten er samtidig tiltalt for at misbruge sin stilling ved at søge i de omtalte sager i politiets sagsstyringssystem Polsas.

Af anklageskriftet fremgår det i forholdet om søgningerne i Polsas, at betjentens samlever havde anmeldt en håndbolddommer for vold samme dag, som betjenten skubbede en person ind i en dørkarm i Vonsildhallen.

Betjenten menes ifølge anklagen at have brugt de oplysninger, han søgte frem, til egen fordel, ved blandt at have ringet til en vagtchef angående episoden i Power.

Manden, der i dag fortsat arbejder som politibetjent, nægter sig skyldig i anklagerne, oplyser hans forsvarsadvokat, Jakob Buch-Jepsen, til Ritzau.

Der er afsat fire dage i Retten i Kolding til at behandle sagen med start 8. januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også