Apple appellerer salgsforbud af Apple Watch

Selskabet vil forsøge at få lov til at sælge urerne, mens retten behandler appellen. 
Foto: Eduardo Munoz
Foto: Eduardo Munoz
Af Marketwire

Apple blev juleaften ramt af et salgsforbud af sit Apple Watch på grund af en patentstrid. Men nu appellerer koncernen forbuddet fra den amerikanske handelsmyndighed, U.S. International Trade Commission, til Appeldomstolen Federal Circuit.

Det skriver Bloomberg News.

Apple forsøger nu at få lov til at sælge urene, mens retten behandler appellen.

Det amerikanske salgsforbud trådte i kraft 21. og 24. december for henholdsvis online- og butikssalget.

Den amerikanske teknologigigant er anklaget for at krænke selskabet Masimos patent på en teknologi, der kan måle iltindholdet i brugerens blod, i sine ure Apple Watch Series 9 og Apple Watch Ultra 2.

Selv om Apple før har været en del af rettighedstvister, adskiller den igangværende sag sig ved at foregå på Apples egen hjemmebane i USA – og så endda lige inden jul.

En anden mulighed er et forlig mellem Apple og Masimo. Ingen af partnerne har dog ifølge Bloomberg News udtrykt interesse for en sådan løsning, der heller ikke normalt plejer at være Apples foretrukne løsningsmodel.

Den amerikanske handelsmyndighed fastslog allerede i oktober, at Apple overtrådte to af Masimos patenter.

Det Hvide Hus fik 60 dage til at revidere forbuddet, men afgørelsen hviler på den amerikanske handelsrepræsentant Katherine Tai, skriver Bloomberg.

Men efter nøje overvejelse har handelsrepræsentanten ladet forbuddet være gældende, oplyser det amerikanske handelskontor, Office of the US Trade.

Apple faldt 0,3 pct. tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også