Apple fordoblede iPhone-produktionen i Indien

Kina er dog stadig det land, hvor Apple har størst produktion, ligesom landet er det største marked for smartphone-producenten i Asien.
I Indien glæder man sig over udviklingen, og det vurderes, at Apples øgede tilstedeværelse har skabt 150.000 nye arbejdspladser. | Foto: Francis Mascarenhas/Reuters/Ritzau Scanpix
I Indien glæder man sig over udviklingen, og det vurderes, at Apples øgede tilstedeværelse har skabt 150.000 nye arbejdspladser. | Foto: Francis Mascarenhas/Reuters/Ritzau Scanpix
af MARKETWIRE ‎

Apple producerede i sit seneste regnskabsår iPhones til en værdi af 14 mia. dollar i Indien. Det er en fordobling af niveauet fra det foregående år, da produktionen udgjorde en værdi på 7 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Den øgede fremstilling i Indien er et tegn på, at den amerikanske elektronikkæmpe arbejder på at reducere sin afhængighed af Kina.

Apple har traditionelt haft et godt forhold til Kina, men pandemien vidnede om en stor afhængighed i forsyningskæden af Kina, ligesom USA og Kinas geopolitiske spændinger er tiltagende, hvilket potentielt kan påvirke selskabets situation både hjemme i USA og på det kinesiske marked.

Kina er dog stadig det land, hvor Apple har størst produktion, ligesom landet er det største marked for smartphone-producenten i Asien.

I Indien glæder man sig over udviklingen, og det vurderes, at Apples øgede tilstedeværelse har skabt 150.000 nye arbejdspladser.

Apples seneste regnskabsår sluttede med marts 2024.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også