Apples salg af iPhone 15 halter bagefter i Kina

Ifølge analyse ligger salget 4,5 pct. lavere hen over de første 17 dage sammenlignet med iPhone 14.
Trods det generelt faldende salg af iPhones holdt et stærkt abonnementssalg toplinjen oppe for Apple i andet kvartal af 2023. | Foto: Strf/AP/Ritzau Scanpix
Trods det generelt faldende salg af iPhones holdt et stærkt abonnementssalg toplinjen oppe for Apple i andet kvartal af 2023. | Foto: Strf/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Salget af Apples nye iPhone 15 skuffer i Kina og viser en afmatning i det kinesiske privatforbrug. Det sender aktien ned med 1,1 pct. i formarkedet.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af en analyse fra Counterpoint Research.

Den viser, at salget ligger 4,5 pct. lavere hen over de første 17 dage sammenlignet med iPhone 14.

Ifølge analytikere fra finanshuset Jefferies kan tallet se endnu værre ud, mens konkurrenten Huawei ser ud til at have taget væsentlige markedsandele fra Apple efter lanceringen af Huaweis smartphone Mate 60 Pro.

Hvis de to estimater passer, vil det ifølge Bloomberg være den mest skuffende iPhone-lancering i Kina siden 2018.

Apple omsatte for 556,75 mia. kr. i andet kvartal. Næsten halvdelen af omsætningen kom fra salg af iPhones. I alt solgte Apple for 270 mia. kr. af deres smartphones. 

Det manglende salg af telefoner blev opvejet af salg af abonnementer til streamingtjenesten Apple+ og af et generelt godt salg på det kinesiske marked, hvor omsætningen steg med 8 pct.

I Europa solgte Apple også flere produkter, mens der blev solgt færre i Nord- og Sydamerika, Japan og resten af Asien og Stillehavsområdet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også