Bang & Olufsen indgår samarbejde med Microsoft for at booste salg

Danske Bang & Olufsen håber at øge B2B-salget igennem det nye Microsoft-samarbejde, skriver Børsen.
B&O har fået certificeret sine business-høretelefoner til Microsoft Teams, skriver Børsen. | Foto: Jens Dresling
B&O har fået certificeret sine business-høretelefoner til Microsoft Teams, skriver Børsen. | Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Bang & Olufsen har indgået en aftale med Microsoft, der har til formål at sætte skub i salget til det professionelle marked.

Det skriver Børsen tirsdag.

Det er selskabets business-høretelefoner, som B&O har fået certificeret til Microsoft Teams. John Howard, der er ansvarlig for B&O’s B2B-forretning, ser et stort potentiale i samarbejdet.

”Vi har været i gang med det her i to år, og vi har testet vores produkt hos nogle af de allerstørste virksomheder i verden,” siger John Howard til Børsen.

Microsoft Teams har mere end 250 mio. internationale brugere. Det er B&O’s håb, at samtlige brugere vil overveje selskabets produkt, men John Howard vil endnu ikke sætte tal på, hvor stor en omsætning samarbejdet potentielt kan indhente, fremgår det i artiklen.

Udover samarbejdet med Microsoft har selskabet en række partnerskabsaftaler og samarbejder med andre virksomheder. Det er blandt andet it-giganten Cisco, der leverer til it-koncerner verden over, og en aftale med Zoom, der minder om den netop indgåede aftale med Microsoft.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også