Samsungs overskud svækkes af tilbageholdende forbrugere

Den sydkoreanske virksomhed melder om fald i overskud på godt 31 procent grundet tilbageholdende forbrugere.
Samsung-konglomeratets sammenlagte omsætning svarer til en femtedel af Sydkoreas bruttonationalprodukt. Samsung Electronics er flagskibet i det enorme Samsung-konglomerat. | Foto: Jung Yeon-Je/AFP/Ritzau Scanpix/AFP / AFP
Samsung-konglomeratets sammenlagte omsætning svarer til en femtedel af Sydkoreas bruttonationalprodukt. Samsung Electronics er flagskibet i det enorme Samsung-konglomerat. | Foto: Jung Yeon-Je/AFP/Ritzau Scanpix/AFP / AFP
AF RITZAU

Den sydkoreanske techgigant Samsung Electronics melder om et fald i overskuddet i tredje kvartal på 31,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Overskuddet falder som følge af tilbagegang i den globale økonomi, som har ramt efterspørgslen for forbrugerelektronik. Samtidig falder indtjeningen på hukommelseschips, oplyser virksomheden i en meddelelse.

Tilbagegangen er virksomhedens første i tre år, når man sammenligner kvartaler med samme periode året før.

Overskuddet fra juli til september 2022 faldt til 10 billioner koreanske won svarende til knap 52 milliarder danske kroner. I samme periode sidste år var det 15,8 billioner won, oplyser virksomheden.

Samsung Electronics er flagskibet i det enorme Samsung-konglomerat, som er langt det største af de familiekontrollerede koncerner – eller chaebols, som de kaldes – der dominerer sydkoreansk erhvervsliv.

Samsung-konglomeratets sammenlagte omsætning svarer til en femtedel af Sydkoreas bruttonationalprodukt, der er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi.

Sydkorea er den 12. største økonomi globalt.

Helt frem til sommeren i år har techgiganter ellers nydt godt af forbrugernes købelyst, der under pandemien var høj.

Men nu ser verdensøkonomien altså anderledes ud blandt andet på grund af inflation og stigende renter. Den situation er især drevet af Ruslands invasion af Ukraine. Krigen har fået energi- og fødevarepriser til at stige.

”I 2023 forventes efterspørgslen at komme tættere på normalen, men makroøkonomiske usikkerheder forventes at vare ved,” lyder det fra Samsung Electronics i en udtalelse ifølge AFP.

Samsung sælger primært sine produkter gennem forhandlere, men sælger i stigende grad direkte til forbrugerne gennem egne webshops. Ifølge Mike Durey, digital- og datachef i Samsung, udgør salget direkte til forbrugerne ti pct. af Samsungs samlede salg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også