Philips indleder omstrukturering og fyrer 4.000 ansatte

Den hollandske elektronikvirksomhed er presset på flere fronter og er nødsaget til at nedskalere.
Den hollandske elektronikvirksomhed er presset og lancerer omfattende omstrukturering for at reducere omkostningerne. | Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X01164
Den hollandske elektronikvirksomhed er presset og lancerer omfattende omstrukturering for at reducere omkostningerne. | Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X01164
AF MARKETWIRE

Philips har lanceret en omstruktureringspakke for at reducere driftsudgifterne og forbedre resultaterne. Philips vil blandt andet reducere sin arbejdsstyrke med omkring 4.000 ansatte på verdensplan. Omstruktureringsudgifterne ventes at beløbe sig til omkring 300 mio. euro.

Det fremgår af en meddelelse i forbindelse med selskabets endelige regnskab for tredje kvartal, skriver Bloomberg News.

Sundhedsteknologi- og forbrugerelektronikvirksomheden kom mandag med regnskab for tredje kvartal, hvor den justerede driftsindtjening landede på 209 mio. euro, hvilket er et fald på 59 pct. sammenlignet med tredje kvartal i 2021.

Her ventede markedet en indtjening på 210,5 mio. euro, ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. Samtidig endte den justerede Ebita-margin på 4,8 pct., og her var der ventet 4,95 pct.

De fleste tal var kendte, efter at selskabet havde offentliggjort foreløbige tal 12. oktober.

Af regnskabet fremgår det, at Philips er påvirket af drifts- og forsyningsudfordringer, et forværret makroøkonomisk miljø samt en forværring af fortsat usikkerhed i forbindelse med Covid-19-foranstaltninger i Kina.

Udfordringerne vil fremadrettet delvist blive opvejet af selskabets produktivitets- og prissætningstiltag, lyder det.

Selskabet står fortsat over for retssager om støjdæmpende skum i ventilatorer. Det hævdes, at indånding af skummet, efter at det er gået i opløsning, udgør en kræftrisiko. Philips begyndte sin første tilbagekaldelse af apparaterne i juni sidste år og har foretaget finansielle hensættelser på ca. 885 mio. euro. til dette.

Philips advarer om forværrede udsigter og kæmpe nedskrivning

Philips skuffer stort i andet kvartal og nedjusterer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også