Det er ikke kun i supermarkederne, at danskerne er sultne efter tilbud.

De seneste år er danske ’shoppingassistenter’ som Rabatta og Molly blevet populære hos de danske forbrugere på jagt efter billigere tøj eller andet.

Rabatta og Molly er et værktøj, der finder rabatkoder, som webshops har delt med en mindre gruppe – eksempelvis influencere – og så deler de rabatkoderne med de forbrugere, der har hentet Molly eller Rabatta som app på mobilen eller som værktøj i browseren på computeren – en såkaldt browser extention.

Når de er installeret, popper de automatisk frem ved betalingen, hvis der er en aktuel rabatkode tilgængelig til webshoppen.

Det er dog ikke alle steder, at tilbudsværktøjerne er populære. Interesseorganisationen Dansk Erhverv mener, at de lægger et yderligere pres på i forvejen pressede detailvirksomheder ved systematisk at sprede rabatkoder.

”Det er mere end vanskeligt for både detailister og e-handlere at tjene penge i dagens marked. Derfor har vi ikke brug for rabatapps som Molly, Rabatta og Bownty, som med uordentlige forretningsmetoder, eksempelvis at dele personlige rabatkoder i flæng til hele landet, har valgt at gøre livet surt for hårdtarbejdende og udfordrede detailister og e-handlere,” skriver Niels Ralund, der er direktør for e-commerce i Dansk Erhverv, i et opsigtsvækkende opslag på linkedin.

Han opfordrer samtidig virksomhederne til at dele deres erfaringer, og at interesseorganisationen overvejer at arrangere et møde, hvor Dansk Erhverv og webshops ”kan drøfte evt. modtræk mod disse”.

Opslaget på Linkedin har affødt mange kommentarer, der både bakker op om budskabet, men også fra mere skeptiske røster.

Mens flere webshop-ejere forklarer, at de har problemer med at holde rabatkoder personlige, mener andre, at kritikken skyder forbi, fordi de enkelte webshops selv starter med at bruge teknologien til at uddele rabatkoder og dermed opdrager forbrugerne til at få rabat. 

Uordentlige forretningsmetoder?

Både Rabatta og Molly er gratis for forbrugerne og har forskellige modeller for, hvordan de tjener penge.

Rabatta var den første af sin slags, da Jacob Frandsen og Benjamin Mikkelsen lancerede Rabatta i januar 2021 med formålet om at samle alle rabatkoder på ét sted.

Rabatta samarbejder med nogle webshops og tjener blandt andet penge på, at de webshops, Rabatta samarbejder med, deler rabatkoder på Rabatta, hvor Rabatta så promoverer dem og tager en kommission af salget.

Rabatta er ikke vendt tilbage på DetailWatch’ henvendelse om interview i forbindelse med kritikken fra Dansk Erhverv.

Peter Kofoed var med til at lancere Molly for ”omkring halvandet år siden” med en lignende tankegang som Rabatta, men Molly adskiller sig på flere måder.

Medstifteren påpeger, at Molly ikke ”bare” er en rabatapp, men også har fokus på at sikre sikker handel online ved at samarbejde med Trustpilot, så når forbrugere kommer ind på en webshop, så popper scoren på Trustpilot op og advarer forbrugeren, hvis den er lav. Molly registrerer også, om en webshop er registreret hos E-mærket, der er en garanti for, at den overholder en række standarder for god e-handel.

En anden og mere omdiskuteret feature er, at Molly samarbejder med nogle webshops, og hvis forbrugeren klikker ind på en konkurrent, så popper Molly op med forslag om billigere produkter hos samarbejds-webshoppen.

DetailWatch har talt med en webshop-ejer, der mener, det er en problematisk måde at nudge forbrugeren i en anden retning. Peter Kofoed ser dog ikke noget problem i det.

”Hvis vi kan fortælle forbrugeren, at de kan få en fordel hos konkurrenten, så gør vi det,” siger Peter Kofoed og fortsætter:

”Vi er selvfølgelig med til at tilgodese samarbejdspartnere inden for branchen, som er ekstra forbrugervendte. Så man kan måske populært sige, at vi er en gevinst for vores progressive partnere og ”gør livet surt”, for at bruge Niels Ralunds ord, for de passive webshops, som endnu ikke har omfavnet de nye muligheder,” siger Peter Kofoed.

Smagsdommer

Også Nicolai Vittrup mener, at Dansk Erhverv skyder forbi målet ved at rette kritik mod ’de nye i klassen’. Han er rådgiver for webshops gennem sin egen virksomhed og er også medlem af Dansk Erhverv. Især Niels Ralunds formulering om uordentlige forretningsmetoder ”triggede” ham.

”Jeg synes ikke, at Dansk Erhvervs rolle er at være smagsdommer på, om en forretning er korrekt eller ej, når forretningen lever i bedste velgående og ikke er ulovlig,” siger Nicolai Vittrup.

Ifølge Marie Frank-Nielsen, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, er der umiddelbart intet ulovligt ved Rabattas eller Mollys forretningsmetoder – hverken ved at samarbejde med nogle webshops og give fordele derigennem eller ved at dele rabatkoder til en bredere kreds.

”Hvis det er offentligt tilgængeligt, så er det for mig at se ikke anderledes, end hvis der sendes en stak tilbudsaviser rundt, og der så er der en virksomhed, som klipper alle oste-reklamerne ud og klistrer sammen på en planche og stiller den ned på torvet, og så kan alle se, hvor der er billigst ost. Det er der jo ikke noget ulovligt i,” siger Marie Frank-Nielsen.

Har tidligere kritiseret lignende apps

DetailWatch har forholdt Niels Ralund synspunkterne fra både Peter Kofoed og Nicolai Vittrup.

Niels Ralund vil ikke svare på spørgsmål om sit opslag og den efterfølgende kritik. Det eneste, han vil sige, er, at Dansk Erhverv ”følger nøje” med i, hvad tilbudsaktørerne gør.

”Jeg synes ikke, det er en rar udvikling, når alt bliver et spørgsmål om pris. Butikkerne arbejder i forvejen med deres omkostningsstruktur, fordi de har svært ved at tjene penge, og derfor er jeg ikke en fan af det,” siger Niels Ralund.

Niels Ralund har tidligere rettet skytset mod en forbrugervendt-app, der trak på de rige muligheder, teknologi og onlinehandel giver for at sammenligne priser.

I januar langede e-handelsdirektøren ud efter den norske app Tjommi, der markedsførte sig med at skanne kvitteringer i brugernes mailbokse og sende anmodninger til butikker om tilbagebetaling, hvis en vare var faldet i pris i ugerne efter et køb – enten gennem en prisgaranti fra butikken eller ved at bruge den lovpligtige 14 dages returret på onlinekøb.

Hvis varen kunne findes billigere et andet sted, ville Tjommi kontakte butikken og få refunderet differencen, og Tjommi ville tage 25 pct. af beløbet.

”Hvor smart har man lov at være, og kan man bilde forbrugerne hvad som helst ind?,” skrev e-handelsdirektør Niels Ralund i et indlæg på Linkedin i januar.

I den forbindelse sagde Martin Bruun-Houmølle, jurist hos Forbrugerrådet Tænk til DetailWatch, at der ikke var noget juridisk galt med Tjommis forretningsmodel, og at butikkerne blot kunne sige fra.

Tjommi er sidenhen gået konkurs. I juli beskrev Finans, at Tjommi var løbet tør for penge, og få uger senere gik selskabet konkurs med en negativ egenkapital på 7,5 mio. kr.

Bag Tjommi står en ejerkreds, der bl.a. tæller den norske hotelmilliardær Petter Stordalen, tidligere Just Eat-topchef Klaus Nyengaard, Sitecore-stifter Lars Fløe Nielsen og kapitalfondsmillionæren Jesper Jarlbæk.

Tjommi er dog ikke helt lagt i graven. Efter en mislykket rekonstruktion sagde Jesper Jarlbæk til det norske medie Shifter, at folkene bag satser på at hente penge i en venturerunde i første halvdel af 2024.