Hellofresh-aktien stiger efter blåstempling fra storbank

Analytiker fra storbank er optimistisk på det tyske måltidskasseselskabs vegne. Ledelsen har forventninger om et stærkt andet halvår. 
Hellofresh blev stiftet i Berlin i 2011 og startede salg til danske kunder i 2020. | Foto: Pr / Hellofresh
Hellofresh blev stiftet i Berlin i 2011 og startede salg til danske kunder i 2020. | Foto: Pr / Hellofresh
AF MARKETWIRE

Tyske Hellofresh, der udbyder måltidskasser, er tirsdag blandt højdespringerne i Europa, efter at JPMorgan har sat selskabet på sin positiv-liste.

JPMorgan har holdt møder med ledelsen, og på den baggrund venter den amerikanske finanskæmpe, at der kan være en positiv kurskatalysator i vente.

Kursmålet er ifølge Bloomberg i samme ombæring blevet sat op til 38 euro fra 31 euro, mens anbefalingen fortsat er det positive ”overvægt”.

JPMorgan-analytikeren Marcus Diebel noterer sig, at han føler sig optimistisk om, at Hellofresh er på rette vej til at nå i mål på en række nøgleparametre, og at ledelsen venter et stærkt andet halvår målt på antallet af kunder, omsætning og marginer.

Analytikeren vurderer ifølge Bloomberg også, at der er potentiale til, at markedet kan skrue op for konsensusestimaterne.

Hellofresh stiger tirsdag formiddag 5,5 pct. til 31,23 euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også