Leveringstjenesten Just Eat Takeaway har i februar betalt 272 mio. kr. til de danske skattemyndigheder.

Det fremgår af det seneste regnskab for Just Eat Host, som er et dansk datterselskab tilknyttet den internationale leveringstjeneste.

Betalingen sker som led i en årelang strid, hvor Skattestyrelsen mener, at leveringstjenesten betalte for lidt i skat til de danske myndigheder, da virksomheden rykkede sit hovedsæde fra København til London i 2012.

De 272 mio. kr. er den sidste del af et forlig i sagen, hvor de danske skattemyndigheder modtager i alt 68 mio. euro – svarende til 507 mio. kr. – fra Just Eat. Ifølge TV 2 har Skattestyrelsen tidligere i 2019 krævet over 1 mia. kr. i sagen.

Just Eats danske afdeling vil ikke udtale sig om sagen, men henviser i stedet til den globale koncern, Just Eat Takeaway, der har hovedsæde i Amsterdam. Koncernen vil ikke stille op til interview, men bekræfter, at sagen drejer sig om, da Just Eat rykkede hovedsædet til England.

Flytningen udløste en uenighed med myndighederne om, hvorvidt selskabet skulle betale skat i Danmark eller England. Just Eat betalte ifølge selskabet omkring 170 mio. kr. til de britiske skattemyndigheder, efter leveringstjenesten rykkede hovedsæde, men de danske myndigheder mente, at de var blevet forbigået.

”Det var hovedsageligt et spørgsmål om, hvor vi skulle betale skat. Vi har historisk set betalt for meget skat i Storbritannien efter flytningen af hovedkvarteret og betalt for lidt i Danmark. Dette forlig retter op på det,” skriver Just Eats globale kommunikationsafdeling i en mail til DetailWatch.

DetailWatch har ikke kunne få bekræftet Just Eats forklaring af de danske skattemyndigheder, da hverken Skatteministeriet eller Skattestyrelsen vil udtale sig til artiklen med henvisning til udvidet tavshedspligt.

Kunne ikke blive enige

Grunden til, at der skulle gå over ti år, før sagen blev afsluttet, var, at parterne ikke kunne blive enige om, hvor meget Just Eat skulle betale i skat i Danmark. Sagen blev også yderligere kompliceret af, at de britiske skattemyndigheder også var en part i sagen.

I august 2021 blev sagen henvist til at blive afgjort i en voldgiftssag, da de danske og britiske skattemyndigheder ikke kunne blive enige, men året efter – i august 2022 – landede parterne et forlig.

Som led i forliget har Just Eat i december 2022 fået en skatterabat på 170 mio. kr. fra de britiske skattemyndigheder, mens selskabet i februar altså betalte yderligere 272 mio. kr. til de danske skattemyndigheder, hvoraf langt hovedparten er rentebetalinger.

Just Eat er ikke enig i aftalen og er også utilfreds over, hvor lang tid sagen har taget, men i lyset af skatterabatten i England har selskabet valgt at acceptere forliget.

Datterselskabet Just Eat Host led som en konsekvens af skattesagen et underskud på 246 mio. kr. i 2022, mens egenkapitalen er sendt i minus med 285 mio. kr.

Vanskeligt at værdisætte

Da parterne ikke vil svare på yderligere spørgsmål om baggrunden for striden, har DetailWatch talt med Peter Koerver Schmidt, der er forsker og underviser i skatteret med særligt fokus på dansk og international selskabsskatteret på Copenhagen Business School (CBS).

Han vil ikke udtale sig konkret om Just Eat-sagen, men generelt siger han, at det kan være vanskeligt at håndtere skattemæssigt, når koncerner flytter hovedkontor eller andre aktiver til et andet land – såkaldt transfer pricing.

For selvom der ikke sker en egentlig handel mellem uafhængige parter, så skal koncernen behandles, som om det var tilfældet. Dette skal sikre, at et selskab eksempelvis ikke kan flytte værdifulde aktiver uden om de danske skattemyndigheder og videre til et land med mere fordelagtige skatteregler.

”Uanset hvordan man gør det, så skal man værdiansætte de aktiver, som ikke længere er i Danmark. Så skattemæssigt ses udflytningen som en slags fiktiv transaktion, hvor skattemyndighederne behandler de udflyttede aktiver, som om de var blevet solgt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor man flytter hovedkvarteret,” siger Peter Koerver Schmidt.

Skattemyndighederne og virksomheden skal altså finde frem til, hvad markedsværdien af de udflyttede aktiver ville være, hvis det var blevet solgt til en uafhængig part.

Hvis værdien er bundet op på immaterielle aktiver som et varemærke, knowhow, patent eller goodwill, så kan det være særdeles svært at vurdere, hvad det hele egentlig er værd, påpeger Peter Koerver Schmidt.

”Det kan være utroligt meget værd, og det kan også være meget lidt værd. Det vil være en vurdering, så her er der alle muligheder for, at skattemyndighederne og skatteyder kan være uenige,” siger Peter Koerver Schmidt.

Just Eat-selskabet led som en konsekvens af skattesagen et tab på 246 mio. kr. på bundlinjen sidste år mod et underskud på 9,6 mio. kr. i 2021. Egenkapital dykker til et minus på 285 mio. kr. mod minus 39,5 mio. kr. i 2021. Ifølge regnskabet har selskabet fået lovning på støtte fra det hollandske moderselskab Just Eat Takeaway.com, og derfor er regnskabet aflagt med henblik på fortsat drift.