De seneste måneder har Just Eat bredt sig til flere mellemstore byer med egne bude.

Egentlig dækker Just Eats platform ifølge leveringstjenestens egne tal 94 pct. af den danske befolkning. Men i langt de fleste tilfælde bliver bestillingerne på platformen leveret af restauranterne selv – særligt i mindre byer. I 2021 skete det i 90 pct. af tilfældene i Danmark.

Men i år har Just Eat satset mere på at stå for leveringen selv og udvidet med egne bude i otte mellemstore byer. Det skyldes dels at imødekomme en stigende efterspørgsel på det fra restauranterne, og dels at markere sig som den eneste af de store leveringstjenester med bude på overenskomst.

”Vi har været first movers med fastansatte bude på overenskomst, og vi er stadig de eneste i branchen, der har det. Vi har taget udvidelsen trin for trin, og jeg er superstolt over, at vi nu kan tilbyde det i endnu flere byer,” siger Ann-Sophie Adamsen, der er Just Eats landedirektør i Danmark.

Efter to års forhandlinger tiltrådte Just Eat 1. oktober 2021 den såkaldte madudbringningsoverenskomst, der er indgået mellem Dansk Erhverv og 3F Transport. Aftalen sikrer blandt andet budene mindst 8 timers arbejde om ugen, en minimumsløn på 127,35 kr. i timen (pr. 1. marts 2022) og almindelige lønmodtagerrettigheder som ret til ferie, løn under sygdom og pension.

Ifølge Just Eat beskæftiger selskabet i dag ”over 700 bude i Danmark, der alle er dækket af overenskomsten”, og Ann-Sophie Adamsens opdrag er bl.a. at få flere med.

”Det er en af vores fornemste opgaver at komme med den medarbejdermodel, som vi kommer med. For os er det altafgørende, hvis man vil have succes med at være en virksomhed, der er langsigtet, ansvarlig og bæredygtig,” siger Ann-Sophie Adamsen, der kom til Just Eat fra en tilsvarende stilling hos den konkursramte leveringstjeneste Gorillas, hvor budene ikke var på overenskomst.

Konkurrenternes syn

Just Eats største konkurrenter på leveringsmarkedet er Wolt og Foodora, og de to kører med en nogenlunde ens model, hvor budene ikke er ansatte, men i stedet selvstændige kurerer, som kan vælge at acceptere at levere en ordre for platformene.

Det giver budene mere frihed, fordi de ikke er forpligtede til at møde på arbejde på et bestemt tidspunkt, men i stedet kan arbejde, når det passer ind i kalenderen, lyder argumentet. Men samtidigt siger budene altså også farvel til nogle af de rettigheder, der er en del af overenskomsten.

Både Wolt og Foodora påpeger, at deres model er baseret på budenes egne ønsker om frihed. En europæisk undersøgelse fra konsulentvirksomheden Copenhagen Economics viser eksempelvis, at næsten 70 pct. af de godt 16.000 bude i undersøgelsen svarer, at de – på trods at en lønstigning på mindst 15 pct. – ikke vil give slip på den fleksible model til fordel for et mere fast vagtskema.

Ifølge Wolts danske kommunikationschef, Mikkel Tofte, laver Wolt lignende interne undersøgelser, som kommer tilbage med omtrent samme resultater.

”Det er en af Wolts fornemste opgaver at tilbyde en model, som budene ønsker. De foretrækker fleksibiliteten og friheden til selv at kunne bestemme. De ønsker ikke skemalagte vagter. De ønsker ikke mellemledere, der tjekker, om de møder ind til tiden. Så hvis vi kopierede Just Eats overenskomst, ville vi ganske enkelt have svært ved at tiltrække tilstrækkeligt med arbejdskraft,” siger Mikkel Tofte.

Et lignende argument kommer fra Foodora.

”Vi mener, at freelance-modellen tilbyder den størst mulige fleksibilitet, da det tillader vores kurer-partnere selv at bestemme, hvornår de vil arbejde, og hvor meget de vil arbejde,” siger Oliver Frost, der er landechef for Foodora i Danmark.

I starten af måneden afgjorde Skattestyrelsen, at Wolts bude i skattemæssig forstand skal betragtes som lønmodtagere og ikke som selvstændige partnere. Det betyder, at Wolt fremover skal indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de omkring 5.000 bude, der er tilknyttet Wolt.

En dyr model

Én ting er friheden, en anden ting er løn.

Overenskomsten sikrer budene en højere grundløn. Ifølge en analyse fra centrum-venstre tænketanken Cevea i 2022 vil et deltidscykelbud hos Wolt have en månedlig gevinst på omkring 950 kr. efter skat ved at blive ansat på overenskomsten, mens et fuldtidsansat cykelbud hos Wolt vil have en månedlig gevinst på ca. 2.100 kr.

Det er med andre ord en dyrere model, som Just Eat kører med, der samtidig kræver en større organisation til eksempelvis at lægge vagtplaner og håndtere skat for budene. Ann-Sophie Adamsen lægger da heller ikke skjul på, at det er en dyrere model end konkurrenternes.

”Det er uden tvivl en dyr model,” siger Just Eat-landechefen.

En dyr model er et problem på et område som madlevering, hvor det primært er et spørgsmål om at kunne levere billigst og hurtigst. Adspurgt, om Ann-Sophie Adamsen tror, at Just Eat med modellen kan blive ved med at konkurrere med de øvrige aktører på den længere bane, svarer hun:

”Som moderne arbejdsgiver har jeg fuld tiltro til, at vi kontinuerligt udvikler modellen, og at det også bliver den langsigtede vindende konkurrencefaktor,” siger Ann-Sophie Adamsen.

Lige vilkår

Selv om Ann-Sophie Adamsen har tiltro til, at Just Eat med sin dyrere model kan konkurrere med fx Wolt og Foodora på den længere bane, så mener landedirektøren, at der er behov for handling for at tage livtag med konkurrenternes model med selvstændige bude.

”Jeg mener, det er en styrke, at vi har bude på overenskomst, men der er ingen tvivl om, at der er behov for lige konkurrencevilkår i branchen, så vi har et mere level playing field,” siger Ann-Sophie Adamsen.

Hvordan skal det opnås? Skal det ske politisk?

”Det smukke ved den danske model er, at arbejdsmarkedets parter løser problemerne sammen. Når det er sagt, så er det en vigtig diskussion om, hvilken type samfund vi ønsker for fremtiden, særligt i lyset af de mange platformsvirksomheder, som vi selv er en del af,” siger Ann-Sophie Adamsen.

Hun mener, at den danske model gennem årene har vist, at den er i stand til at tilpasse sig teknologiske og samfundsmæssige forandringer, men at det kræver, at ”virksomhederne tager hele arbejdsgiveransvaret på sig” og er med til at finde en løsning, hvor budenes grundlæggende rettigheder er sikrede.

”Hvis ikke vi alle løfter den opgave, er det svært at opnå lige konkurrencevilkår. Vi har dialoger med brancheforeningen og fagforeningen om den perfekte løsning, som vi ikke har fundet endnu, men vi har i hvert fald hånden på kogepladen i forhold til at være med til at finde frem til den,” siger Ann-Sophie Adamsen.

Både Foodora og Wolt afviser, at de ikke er i dialog med parterne, og Wolt er eksempelvis ikke afvisende over at være med i en aftale, der sikrer løn under sygdom.

”Vi har i hvert fald foreslået en sådan overenskomstmodel i vores samtaler med 3F. Tidligere indgik selvsamme 3F en overenskomst med rengøringsplatformen Hilfr, som er meget lig, hvad vi har foreslået fagbevægelsen. Så idéen om at tage det bedste fra to verdener – fuld fleksibilitet og tryghed i form af sociale forsikringer – er jo ikke ukendt for fagbevægelsen,” siger Wolt-kommunikationschef Mikkel Tofte.

Men i både Wolt og Foodoras øjne er problemet, at 3F ikke vil imødekomme dem på emnet om fleksibilitet.

”Vi følger samtalen om overenskomster og er i løbende dialog med vores kurer-partnere og 3F. Vi har et åbent sind, men har sagt meget klart, at enhver aftale skal tillade fleksibilitet i at drive vores logistik, fordi det er et område med hurtigt skiftende behovsmønstre og skiller sig ud fra tidligere former for fleksible arbejdsformer i Danmark,” siger Foodora-landechef Oliver Frost.

3F og Dansk Erhverv har indgået en ny overenskomst for de kommende to år. Aftalen indeholder fortsat et krav om, at bude minimum skal have otte arbejdstimer hver uge. Ifølge Just Eat er timelønnen i den nye aftale steget med 6 kr. til 133,35 kr.