Zalando udvider virtuelt prøverum til alle markeder

E-commerce-forretningen åbner op for virtuelt prøverum på 25 markeder, hvor kunderne kan lave en avatar med deres egne mål og afprøve jeans. 
Sådan ser netbutikkens virtuelle prøverum ud i dag. | Foto: Zalando
Sådan ser netbutikkens virtuelle prøverum ud i dag. | Foto: Zalando

Med et nyt tiltag fra den tyske modewebshop er det muligvis slut med at stå i et hedt prøverum omgivet af spejle og under lysstofrør og svede over ikke at kunne hive et par skinny jeans i en for lille størrelse op over hofterne. 

Nu kan netbutikkens kunder nemlig lave sin egen avatar i Zalandos virtuelle prøverum, der mandag har trukket gardinet til side på alle modeplatformens 25 markeder. 

Avataren i 3D bliver til ved, at kunderne indtaster deres højde, vægt og køn, hvorefter de får mulighed for at prøve 22 par cowboybukser fra udvalgt modemærker virtuelt. Et heatmap viser, hvor bukserne sidder strammer eller er for løse, skriver Zalando i en pressemeddelelse. 

”At hjælpe kunderne med at finde den rigtige størrelse i første forsøg er en vigtig del af vores ambition om at knytte stærkere bånd til vores kunder ved at gøre det mere personligt og engagerende at handle hos Zalando,” siger Joanna Hummel, der er direktør for webbutikkens forretning i Norden og Baltikum. 

Herhjemme har Zalando gennem flere år været forbrugernes foretrukne netbutik. 

”Vi er spændte på at se, hvordan kunderne reagerer på pilotprojektet, da dette vil hjælpe vores Size and Fit-team med at skalere et pålideligt virtuelt prøverum i fremtiden,” tilføjer Joanna Hummel. 

For netbutikken selv ligger der også besparelser i at mindske antallet af returnerede varer. Ifølge Zalandos vice president for Size and Fit Stacia Carr oplever netbutikken allerede et øget kundeengagement ”hvor omkring halvdelen af kunderne prøver mere end én størrelse på avataren.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også