Direktør i Power-topchefs webshop med sexlegetøj er bortvist

Webshoppen Shameless har mistet sin direktør og har lige nu ingen tilgængelige produkter på hjemmesiden, skriver Børsen.
Topchef i Power, Jesper Boysen, har stiftet selskabet bag webshoppen Shameless.dk sammen med to øvrige Power-chefer. | Foto: Linda Johansen
Topchef i Power, Jesper Boysen, har stiftet selskabet bag webshoppen Shameless.dk sammen med to øvrige Power-chefer. | Foto: Linda Johansen

Sexlegetøjswebshoppen Shameless, som Jesper Boysen, der er topchef i Power, står bag sammen med to andre Power-profiler, og som gik i luften for godt et år siden, har mistet sin direktør, skriver Børsen.

Anne Louise Krogsgaard, der blev ansat i april 2022, er blevet bortvist af ejerne, da de mener, at hun udeblev ulovligt fra sit arbejde og misligeholdt sit ansættelsesforhold.

Ifølge Anne Louise Krogsgaard var situationen i Shameless ”rodet”, og hun fortæller til Børsen, at hun blandt andet ikke havde mulighed for at godkende betalinger i virksomheden.

Jesper Boysen vil ikke kommentere kritikken eller bortvisningen, som han kalder ”en personalesag”. Han siger, at sagen ”intet har med driften i Shameless at gøre”, men i øjeblikket er der ingen tilgængelige produkter på webshoppen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også