Power-chef vil ind på markedet for sexlegetøj med webshop

Shameless.dk er navnet på den webshop, som Power-direktør Jesper Boysen sammen med kollegaer vil gøre til en millionforretning inden for sexlegetøj, skriver Børsen.
“Årsagen til, at jeg er gået ind i den her branche, er, at jeg har prøvet noget lignende med Power. Vi gik ind i et allerede etableret marked, men kiggede på de forretninger, der var, og tænkte, vi kunne sætte vores fingeraftryk på vores måde,” siger Jesper Boysen til avisen.
Jesper Boysen har startet Shameless.dk sammen med Joakim Sigvardt, der er e-handelsleder i Power Danmark, og Jesper Holmegaard, der har en lederstilling i Norden for Power.
Selvom tiden primært bruges på Power, er det ambitionen, at webshoppen Shameless.dk skal udbredes til Norge, Sverige og Finland på sigt, mens også Storbritannien og Østrig kan blive aktuelt.
Fra tv-shop på nettet til dagligvarer til døren: Tre danske netbutikker hoppede ind i top 20
Relaterede artikler:
Power-kæde udvider med fire nye butikker i 2022
For abonnenter