Højesteret blåstempler myndigheds krav om lavere gebyr på nethandel

Efter ti års strid ved domstolene slår Højesteret fast, at krav om lavere gebyr på nethandel var i orden.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gav i sin tid gav Nets besked på at sætte det gennemsnitlige gebyr ned fra 1,90 kroner til 1,20 kroner. | Foto: Colourbox
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gav i sin tid gav Nets besked på at sætte det gennemsnitlige gebyr ned fra 1,90 kroner til 1,20 kroner. | Foto: Colourbox
AF RITZAU

Højesteret godkender i en dom tirsdag, at myndighederne tilbage i 2013 tvang betalingsselskabet Nets til at sænke gebyret for kunder ved handel på internettet.

Nets er blandt andet kendt for at være ejer af Dankortet. Dengang betød det, at selskabet nærmest havde monopol på betalingsområdet i forbindelse med nethandel.

”Højesteret fastslår, at de gebyrer for dankortbetalinger, som netbutikkerne betalte til Nets, var urimeligt høje, og at de skulle nedsættes til ikke over 1,20 kroner i snit, som vi foreskrev i 2013,” siger Jacob Schaumburg-Müller, der er vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hos Nets var man ikke tilfreds, da styrelsen i 2013 gav påbud om at sætte gebyret ned.

Det endte i et sagsanlæg mod staten. Der skulle dog gå otte år, før Østre Landsret i februar 2021 nåede frem til en afgørelse.

Den lød, at myndighedernes afgørelse skulle stå ved magt.

Nets gik imidlertid videre med sagen og ankede til Højesteret.

Nets mente, at konkurrencemyndighederne havde begået en række fejl i forbindelse med de skøn, som lå til grund for afgørelsen.

I dommen skriver Højesteret, at det er op til den, som anfægter myndighedernes skøn, at godtgøre, at der er mangler ved grundlaget for skønsudøvelsen. Og det er ikke godtgjort i denne sag, lyder det i afgørelsen fra de fem højesteretsdommere.

Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sin tid traf afgørelsen om at give Nets påbud om at sænke gebyret, skete det ud fra en betragtning om, at Nets havde monopol på betalingsområdet.

Afgørelsen kom, efter at Foreningen for Dansk Internethandel i 2010 klagede over gebyrerne hos Nets.

Styrelsen traf i efteråret 2012 og i foråret 2013 afgørelsen, som gik imod Nets.

Styrelsen vurderede, at de gebyrer, som Nets krævede, ”næppe ville kunne opretholdes i et marked med virksom konkurrence”.

Vurderingen var, at Nets tjente mere på gebyrerne, end selskabet ville have gjort, hvis der ikke havde været monopol. Derfor måtte prisen sættes ned.

Nets klagede først til Konkurrenceankenævnet, som med kendelser i juni og december 2013 blåstemplede afgørelserne fra styrelsen. Derefter gik Nets til Retten i Glostrup.

Her blev sagen henvist til behandling i Østre Landsret. Det kan ske i sager af principiel karakter, hvor det vurderes, at sagen alligevel vil ende i Højesteret.

Hos Nets er kommentaren til tirsdagens afgørelse kortfattet.

”Vi tager afgørelsen fra Højesteret til efterretning og har ikke mere at tilføje,” skriver selskabets pressechef i en mail til Ritzau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også