Svensk webshop øger omsætningen men kæmper med indtjeningen

Svenske Penstore, der også har salg i Danmark, har haft et ”fantastisk sjovt og begivenhedsrigt” år, siger stifter og direktør.
Jacob Bergström er stifter og adm. direktør i svenske Penstore. | Foto: Penstore/pr
Jacob Bergström er stifter og adm. direktør i svenske Penstore. | Foto: Penstore/pr

Svenske Penstore, der sælger penne og kunstmaterialer i en onlineshop og en fysisk butik i Stockholm, landede en omsætning på 89 mio. svenske kr. (godt 60 mio. danske kr.) i 2021/22-regnskabet mod 82,6 mio. svenske kr. (cirka 55,8 mio. danske kr.) året før, skriver E-handel.se.

80 pct. af omsætningen i 2021/22-regnskabet, der løber fra maj 2021 til april 2022, kommer fra webshoppen, og selskabet har også salg til andre lande – herunder Danmark. 

”Sidste år var fantastisk sjovt og begivenhedsrigt. Vi flyttede til nye varehuse, åbnede nye markeder, sammensatte en fantastisk organisation og investerede i tekniske løsninger at kunne vokse i. Det hele gik rigtig godt,” siger Jacob Bergström, stifter og adm. direktør i Penstore, i en pressemeddelelse

Penstore, der blev stiftet i 2010, går dog tilbage på indtjeningen. I 2020/21 havde selskabet et lille plus, mens EBIT-resultatet i seneste regnskabsår var et minus på 5 mio. svenske kr. (cirka 3,4 mio. danske kr.).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også