Britisk leveringstjeneste overrasker i tredje kvartal og løfter forventningerne

Den britiske leveringstjeneste forventer fortsat et underskud i driften, men mindre end tidligere forventet.
Deliveroo leverer både takeaway og dagligvarer. | Foto: Toby Melville / Ritzau Scanpix
Deliveroo leverer både takeaway og dagligvarer. | Foto: Toby Melville / Ritzau Scanpix
MARKETWIRE

Madleveringsselskabet Deliveroo stiger fredag 5,3 pct. til 86,26 pence, efter at selskabet har fremlagt stærke resultater for tredje kvartal og løftet forventningerne til driftsmarginen i 2022.

Det fremgår af en handelsopdatering fra selskabet ifølge Bloomberg News.

Deliveroo venter nu en justeret driftsmargin før af- og nedskrivninger, EBITDA, på minus 1,2-1,5 pct. fra før minus 1,5-1,8 pct. Samtidig har Deliveroo dog skåret i forventningerne til bruttotransaktionsværdien på årsbasis til 4-8 pct. fra før 4-12 pct.

Udsigten til lavere driftsunderskud tages positivt imod af investorerne.

”Selskabet navigerer flot gennem turbulente forhold med overraskende resultater i forretningen i Storbritannien,” siger Giles Thorne fra finanshuset Jefferies ifølge Bloomberg News.

Samlet omsatte Deliveroo for 1,7 mia. pund mod ventet 1,69 mia. pund. Det er særligt Storbritannien, der trækker regnskabet op med 944 mio. pund mod ventet 907,3 mio. pund.

Derudover tog selskabet imod 72,8 mio. ordrer mod forventningen på 73,9 mio. ordrer.

Deliveroo blev grundlagt i London i 2013. Selskabet leverer både take-away og dagligvarer i omkring 800 byer i 12 lande.

Ny leveringstjeneste lancerer i Danmark med mål om en halv million ordrer hver måned

Hurtig leveringstjeneste vil overtage stor konkurrent

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også