Danskerne er skeptiske over at betale ekstra for klimavenlig levering

Den største andel i ny undersøgelse vil ikke betale mere for en klimavenlig levering af pakker – 23 pct. vil dog gerne betale en smule.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Fire ud af ti danskere svarer i en e-handelsanalyse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, at de vil betale ekstra for en klimavenlig levering – størstedelen, 23 pct., er dog maksimalt villig til at give 5 kr. ekstra, mens 11 pct. er villige til at betale 10 kr.

44 pct. svarer, at de ikke er villige til at betale ekstra, og tallene har ikke rykket sig meget de seneste tre år, hvilket ikke overrasker Andreas Børresen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

”Med det store fokus på grøn omstilling og klimakrise kunne man måske forvente en udvikling, men vi har i flere andre analyser konkluderet, at bæredygtighed ikke betyder det store for forbrugerne, og det har generelt ikke udviklet sig de sidste år,” siger Andreas Børresen, der arbejder med bæredygtighed og e-handel i Dansk Erhverv.

I e-handelsanalysen ses en tydelig aldersforskel, når aldersgrupperne spørges om klimavenlig levering.

Mens 23 pct. af personer i pensionsalderen svarer, at de vil betale for klimavenlig levering, stiger andelen, jo yngre aldersgruppen er. I gruppen ”de unge” svarer 65 pct., at de vil betale for klimavenlig levering.

Nordisk Miljømærkning vil indføre Svanemærket på e-handelstransport

Nordjysk pakkefirma for webshops vil flyve droner fra by til by

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også